EU logo

Opgaver

En væsentlig opgave for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er at formulere en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Strategien skal tage udgangspunkt i lokale og regionale vækstudfordringer og rammevilkår, og den skal koordineres med relevante statslige strategier.

Læs mere om strategien for decentral erhvervsfremme

Bestyrelsen skal desuden:

  • Udarbejde lokale og landsdækkende programmer og udbyde projekter.
  • Indstille til erhvervsministeren om anvendelse af regionalfonds- og socialfondsmidler.
  • Tildele midler til lokale og tværgående turismeprojekter.
  • Igangsætte og finansiere grænseoverskridende og internationale aktiviteter.
  • Indstille erhvervs- og teknologiområder, inden for hvilke Uddannelses- og Forskningsministeriet tildeler statslige forsknings- og udviklingsmidler til aktiviteter i klynger og innovationsnetværk.
  • Evaluere sammenhæng mellem lokale erhvervsfremmeindsatser og den decentrale erhvervsfremmestrategi samt inddragelsen af private aktører i den offentligt finansierede erhvervsfremme.
  • Rådgive erhvervsministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik.
  • Udtale sig som høringspart om regionernes udviklingsstrategier.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses opgaver og beføjelser fremgår af lov om erhvervsfremme, der blev vedtaget i Folketinget den 13. december 2018.

Find lov om erhvervsfremme

Strategi