Tidligere indsatser
Digitalisering og automatisering
Digitale værktøjer til SMV’er
| Baggrund og formål | Der er stor efterspørgsel på digitale værktøjer målrettet iværksættere. Formålet er at gøre erhvervsservicen mere tilgængelig ved at samle og synliggøre relevante tilbud samt give vejledning om opstart, drift og udvikling af virksomheder. Udvikling af platformen skal styrke digitaliseringen af erhvervsfremmeindsatsen. |
|---|---|
| Indsatsområde | Digitale løsninger der gør SMV’er stærkere. |
| Investering | 6,4 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 8,6 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Erhvervshuse, videninstitutioner, erhvervsorganisationer, klynger, virksomheder m.fl., som ønsker at bedrive erhvervsfremme ved hjælp af digitale værktøjer på Virksomhedsguiden. |
| Ansøgningsperiode | 13. juni 2025 til 2. september 2025. |
Udvikling af digitale værktøjer på Virksomhedsguiden
| Baggrund og formål | Udvikling af Den Digitale Erhvervsfremmeplatform blev i 2018 igangsat efter politisk ønske om at øge tilgængeligheden i erhvervsservicen. Initiativet skal give større overblik over tilbud og vejledning til virksomheders opstart, drift og udvikling. Trafiktal på erhvervsfremmeplatformen viser, at der er høj efterspørgsel efter digitale ydelser - og i særdeleshed efter digitale værktøjer. De digitale værktøjer - såkaldte applikationer - bliver vist mere end ti gange så ofte som en gennemsnitsartikel. |
|---|---|
| Indsatsområde | Innovation, konkurrenceevne og digitalisering. |
| Investering | 8 mio. kr. fra EU's Regionalfond og 10 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Erhvervshuse, selvejende institutioner, erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner, klynger m.fl. |
| Ansøgningsperiode | 25. maj 2022 til 29. august 2022. |
Digitalt løft af SMV'er via kompetenceudvikling
| Baggrund og formål | Mange virksomheder kæmper med digital omstilling på grund af manglende digitale kompetencer, især blandt ledelse og nøglemedarbejdere. Indsatsen skal hjælpe flere virksomheder med at overvinde barrierer og opnå gevinster gennem digitalisering. |
|---|---|
| Indsatsområde | Digitalisering og automatisering. |
| Investering | 25 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Midlerne til digitalt kompetenceløft kunne søges af operatører, der ville gennemføre en landsdækkende indsats rettet mod ledere og ledende medarbejdere i SMV'er. |
| Ansøgningsperiode | April 2019 til 11. juni 2019. |
Grøn og cirkulær omstilling
Investeringsprogram til Cirkulære SMV’er – fra udvikling til vækst
| Baggrund og formål | At støtte virksomheder, der allerede har udviklet, testet og demonstreret nye cirkulære produkter og løsninger, men som mangler investeringer i anlæg, maskiner og udstyr til at skalere produktionen inden kommercialisering. |
|---|---|
| Indsatsområde | Grøn og cirkulær omstilling. |
| Investering | 92,8 mio. kr. fra Regionalfonden fordelt på en pulje for merudviklede regioner og en pulje for overgangsregionen Sjælland. |
| Målgruppe | Klynger, erhvervshuse og andre relevante aktører. |
| Ansøgningsperiode | Den 27. november 2025 til 29. januar 2026. |
Cirkulære værdikædesamarbejder for SMV’er
| Baggrund og formål | Danmark er kun 4 % cirkulær, og ressourceforbruget er væsentligt over det bæredygtige niveau. Indsatsen skal styrke overgangen til cirkulær økonomi, især drevet af SMV’er, som er centrale for bæredygtig vækst og beskæftigelse i Danmark. |
|---|---|
| Indsatsområde | Grøn omstilling i SMV’er. |
| Investering | 200 mio. kr. fra EU's Regionalfond og 90 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | SMV’er inkl. iværksættere og deres værdikæder, som med hjælp fra private rådgivere, klynger, erhvervshuse, vidensinstitutioner, GTS’er og lignende kan arbejde med cirkulær økonomi i værdikæden med særligt fokus på implementering og skalering af cirkulære tiltag, modeller og metoder. |
| Ansøgningsperiode | Den 25. februar 2025 til 12. juni 2025. |
Cirkulære værdikæder for SMV’er
| Baggrund og formål | Danmark står midt i en geopolitisk krise, en klimakrise og en forsyningskrise, hvor tidligere handelsmønstre og den globale frie konkurrence er under pres. Der er behov for, at små og mellemstore virksomheder får styrket deres resiliens, konkurrenceevne og vækst, og her er nye grønne løsninger og samarbejder afgørende. |
|---|---|
| Indsatsområde | Grøn omstilling i SMV'er. |
| Investering | 125 mio. kr. fra EU's Regionalfond og 70 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Mulige ansøgere kan omfatte klynger, private specialiserede parter og andre aktører, som kan facilitere værdikædesamarbejder med små og mellemstore virksomheder, samt andre offentlige og private parter, som kan bidrage til, at virksomhederne omstilles til en mere cirkulær økonomi. |
| Ansøgningsperiode | 22. maj 2023 til 15. august 2023. |
Investeringsstøtteordning for grønne, innovative teknologier - genopslag
| Baggrund og formål | Med afsæt i regeringens PtX-strategi annoncerede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i februar 2022 244 mio. kr. fra REACT-EU til at løfte udviklingen af nye, grønne teknologier. Ikke alle 244 mio. kr. blev uddelt ved ansøgningsrunden, og derfor afsætter bestyrelsen nu de resterende midler i en ny pulje. |
|---|---|
| Indsatsområde | Grøn omstilling og cirkulær økonomi. |
| Investering | Min. 19 mio. kr. fra REACT-EU under Regionalfonden. |
| Målgruppe | Projekter kan søges af både små, mellemstore og store virksomheder eller andre relevante aktører, gerne i samarbejde med videninstitutioner. |
| Ansøgningsperiode | 23. juni 2022 til 1. september 2022. |
Investeringsstøtteordning for grønne, innovative teknologier
| Baggrund og formål | Med afsæt i regeringens Strategi for udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (PtX-strategien) vil Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse løfte udviklingen af nye, grønne teknologier. |
|---|---|
| Indsatsområde | Grøn omstilling og cirkulær økonomi. |
| Investering | 244 mio. kr. fra REACT-EU under Regionalfonden. |
| Målgruppe | Projekter kan søges af både små, mellemstore og store virksomheder eller andre relevante aktører, gerne i samarbejde med videninstitutioner. |
| Ansøgningsperiode | 23. februar 2022 til 22. april 2022. |
Sammen bliver vi grønnere
| Baggrund og formål | Verden står over for globale udfordringer på klima- og miljøområdet, som kræver, at der udvikles nye løsninger i mange år fremover. Indsatsen skal derfor hjælpe virksomhederne med at omstille sig til en grønnere og mere cirkulær forretningsmodel. |
|---|---|
| Indsatsområde | Grøn omstilling og cirkulær økonomi. |
| Investering | 82,5 mio. kr., heraf 59,5 mio. kr. fra Regionalfonden og 23 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Indsatsens målgruppe er små og mellemstore virksomheder, inklusive iværksættere, der har potentiale til at styrke forretningsgrundlaget gennem en grøn omstilling med fokus på styrkede værdikædesamarbejder, netværksopbygning og konsortiedannelser, der kan bidrage til at styrke økosystemet omkring virksomhederne. Store virksomheder vil også kunne tage del i indsatsen i 1:1-samarbejder mellem SMV'er og store virksomheder. Virksomheder, som har påbegyndt en grøn omstilling af deres forretning, kan med fordel deltage i indsatsen med henblik på at få en mere gennemgribende omstilling af deres virksomheds forretningsmodel gennem værdikædesamarbejder og symbioser. |
| Ansøgningsperiode | Juni 2020 til 25. august 2020. |
Grøn og cirkulær omstilling i SMV'er
| Baggrund og formål | Strategi for decentral erhvervsfremme 2019 fremhæver grøn og cirkulær omstilling som en tværgående prioritet for et produktivt og dynamisk dansk erhvervsliv. Undersøgelser viser dog, at især SMV’er har svært ved at udnytte potentialet i cirkulære forretningsmodeller og ofte mangler viden og kapacitet til at omstille sig. |
|---|---|
| Indsatsområde | Grøn og cirkulær omstilling. |
| Investering | 95,7 mio. kr., heraf 80,7 mio. kr. fra EU's Regionalfond og 15 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Operatøren skal rekruttere et antal SMV’er og/eller netværk af virksomheder til en cirkulær erhvervsfremmeindsats inden for en eller flere af tre delindsatser (forretningsmæssige potentialer ved højere værdiudnyttelse af materialer, forretningsmæssige potentialer ved cirkulært design og produktudvikling eller forretningsmæssige potentialer ved plastgenanvendelse). I et netværk skal mindst 2/3 af de deltagende virksomheder være SMV’er. Store virksomheder kan deltage i netværk, forudsat de store virksomheder bidrager til at forbedre ressourceeffektiviteten i netværkets SMV’er og/eller værdikæder. |
| Ansøgningsperiode | Marts 2019 til 27. juni 2019. |
Innovation og styrkepositioner
Velfærdsteknologi 2026-2028
| Baggrund og formål | Formålet er at øge danske velfærdsteknologiske SMV’ers konkurrenceevne gennem skalering af eksisterende produkter og ved at styrke medarbejdernes kompetencer. Indsatsen fokuserer på udbredelse og tilpasning af velfærdsteknologiske løsninger samt kompetenceudvikling og supplerer eksisterende initiativer for udvikling af ny velfærdsteknologi, som eksempelvis klyngeindsatsen og Erhvervsfyrtårn Life Science |
|---|---|
| Indsatsområde | Udvikling af styrkeposition for velfærdsteknologi. |
| Investering | 10,2 mio. kr. fra Regionalfonden, 8,9 mio. kr. fra Socialfonden Plus og 10 mio. kr. fra decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Klynger, erhvervshuse og andre relevante aktører. |
| Ansøgningsperiode | 8. januar 2026 til 20. maj 2026. |
Etablering af test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter til mikroalger til protein og lipider samt fermentering af mikrobielle fødevarer
| Baggrund og formål | Danske biosolutionsvirksomheder har brug for bedre adgang til test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter (TDU) i stor skala. I dag må virksomheder ofte tage til udlandet for at teste og udvikle deres løsninger, hvilket betyder tab af arbejdspladser og vækstmuligheder i Danmark. Indsatsen skal fremme udviklingen af miljøvenlige produkter baseret på fornybare ressourcer og hjælpe med at realisere det vækstpotentiale, der findes i danske biosolutionsvirksomheder. |
|---|---|
| Indsatsområde | Test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter inden for biosolutions. |
| Investering | Op til 100 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Virksomheder, forskningsinstitutioner, fonde og andre aktører. |
| Ansøgningsperiode | 26. februar 2026 til 30. april 2026. |
Sjællandsk innovation
| Baggrund og formål | Indsatsen skal styrke sjællandske SMV’ers innovationskraft gennem målrettede samarbejder på tværs af aktører og videninstitutioner samt give adgang til test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter (TDU) eller muliggøre etablering af nye TDU-faciliteter. Målet er at gøre SMV’er i Region Sjælland mere konkurrencedygtige og innovative. |
|---|---|
| Indsatsområde | Mere forskning og innovation i danske SMV'er, EU’s Regionalfond. |
| Investering | Op til 83 mio. kr. fra EU´s Regionalfond. Alle midler er øremærket af EU til Region Sjælland. |
| Målgruppe | Indsatsen skal komme SMV’er i Region Sjælland til gavn. Potentielle ansøgere kan være: SMV’er i Region Sjælland, der samarbejder med en videninstitution, Kommuner, der samarbejder med sjællandske SMV’er, Nationalt udpegede klyngeorganisationer, Offentlige aktører, Private aktører, GTS’er, Videninstitutioner (kan søge indsatsen: Etablering, udvidelse og/eller tilpasning af test, demonstrations- og udviklingsfaciliteter (TDU). |
| Ansøgningsperiode | 26. november 2025 til 6. februar 2026. |
Pulje til etablering af test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter til CO2-til-protein og præcisionsfermentering
| Baggrund og formål | Udviklingen af mere miljøvenlige produkter og nøgleteknologier, der baserer sig på fornybare ressourcer, er allerede i gang i Danmark, men danske biosolutionsvirksomheder mangler bedre adgang til test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter (TDU) i større skala, og må på nuværende tidspunkt tage til udlandet for at teste og udvikle deres løsninger med den konsekvens, at Danmark går glip af arbejdspladser og vækst. Dette er en barriere for at komme i mål med den grønne omstilling, men også en barriere for at realisere det vækstpotentiale, der ligger og venter på at blive forløst blandt danske biosolutionsvirksomheder. |
|---|---|
| Indsatsområde | Biosolutions – præcisionsfermentering og CO2-til-protein (Innovation og styrkepositioner) |
| Investering | 59,4 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler |
| Målgruppe | SMV’er og iværksættere inden for biosolutions, der er klar til at teste og udvikle deres løsninger. Potentielle ansøgere er virksomheder, forskningsinstitutioner, fonde eller lignende, som ønsker at etablere TDU-faciliteter, der kan komme iværksættere og SMV’er til gavn. |
| Ansøgningsperiode | 3. marts 2025 til 6. maj 2025. |
Det danske klyngeprogram 2025-2028 - genannoncering
| Baggrund og formål | Genannonceringen af Klyngeprogram 2025-2028 følger efter annulleringen i september 2024, som følge af regeringens beslutning om at samle opgaven med udpegning og finansiering af klyngerne hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Formålet med indsatsen er at styrke SMV'ers produktivitet og konkurrenceevne ved at fremme og accelerere SMV'ers samarbejde om innovation, hvor viden og ressourcer bringes i spil på nye måder. Samtidig videreudvikles en stærk og konsolideret klyngestruktur til fordel for de danske SMV'er. |
|---|---|
| Indsatsområde | Innovation og klynger. |
| Investering | 662 mio. i alt, heraf 360 mio. F&U-midler og 215 mio. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses Decentrale Erhvervsfremmemidler og 87 mio. fra Regionalfonden. |
| Målgruppe | Målgruppen for klyngeprogrammet er SMV’er og iværksættere med et erkendt innovationspotentiale, der ønskes realiseret i samarbejde med videninstitutioner, andre SMV’er, store virksomheder, private rådgivere og investorer, offentlige myndigheder mv. |
| Ansøgningsperiode | Den 6. december 2024 til 18. februar 2025. |
Det danske klyngeprogram 2025-2028 (annulleret)
| Baggrund og formål | Bestyrelsen ville styrke SMV'ers produktivitet og konkurrenceevne ved at fremme og accelerere SMV'ers samarbejde om innovation, hvor viden og ressourcer bringes i spil på nye måder. Ansøgningsrunden skulle derudover videreudvikle en stærk og konsolideret klyngestruktur til fordel for de danske SMV'er. |
|---|---|
| Indsatsområde | Innovation. |
| Investering | 102 mio. kr. fra Regionalfonden og 258 mio. kr. fra decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Op til fire år. |
| Ansøgningsperiode | Den 15. maj 2024 til 13. august 2024. |
Implementering og skalering af velfærdsteknologi
| Baggrund og formål | Demografiske ændringer, ressourceknaphed, flere multisyge borgere og udfordringer med personalerekruttering sætter velfærdssektoren under pres. For at sikre en velfungerende velfærdssektor er der behov for nye velfærdsteknologiske løsninger. På trods af potentialet i og forventningerne til velfærdsteknologi er anvendelsen af ny teknologi i dag begrænset. En styrkelse af især den offentlige sektors optag og brug af velfærdsteknologi understøtter samtidig en skalering af danske virksomheders velfærdsteknologiske løsninger, hvilket kan øge virksomhedernes konkurrenceevne |
|---|---|
| Indsatsområde | Udvikling af styrkeposition for velfærdsteknologi. |
| Investering | 34 mio. kr. fra EU’s Regionalfond, 20 mio. kr. fra Socialfonden Plus og 18 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Indsatsens vigtigste målgrupper er dels SMV’er og iværksættere inden for velfærdsteknologi, dels offentlige myndigheder, der har et ledelsesmæssigt forankret fokus på velfærdsteknologi, og som prioriterer velfærdsteknologi i driften. |
| Ansøgningsperiode | Den 25. maj 2023 til 22. august 2023. |
Innovationskraft: Danske klynger for viden og erhverv 2023-2024
| Baggrund og formål | Formålet med klyngeprogrammet er at styrke virksomheders – særligt SMV'ers – produktivitet og konkurrenceevne gennem samarbejde om innovation og overførsel af viden mellem virksomheder og videninstitutioner samt andre aktører inden for de relevante erhvervs- og teknologiområder |
|---|---|
| Indsatsområde | Innovation og styrkepositioner. |
| Investering | 100 mio. kr. fra EU's Regionalfond og 60 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe |
|
| Ansøgningsperiode | 24. marts 2022 til 30. maj 2022. |
Innovationskraft: Danske klynger for viden og erhverv 2021-2024 (oprindelig annoncering)
| Baggrund og formål | Annonceringen ligger i forlængelse af bestyrelsens strategi Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023. I strategien udpeger bestyrelsen de erhvervs- og teknologiområder, hvor der fremadrettet kan være én klyngeorganisation, som modtager offentlig finansiering. |
|---|---|
| Indsatsområde | Innovation. |
| Investering | Bestyrelsen og UFM agter hver at afsætte 80 mio. kr. årligt i perioden. |
| Målgruppe | Udpegede klyngeorganisationer |
| Ansøgningsperiode | 6. marts 2020 til 27. maj 2020. |
Innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner
| Baggrund og formål | Mange SMV’er ser muligheder i at indgå i innovationssamarbejde med videninstitutioner, men oplever barrierer som manglende viden om samarbejdsformer og samarbejdspartnere, begrænsede ressourcer hos videninstitutionerne, forskellige tidshorisonter samt forskellige organisationskulturer og kommunikationsformer. |
|---|---|
| Indsatsområde | Innovation og styrkepositioner. |
| Investering | 63,3 mio. kr., heraf 48,3 mio. kr. fra EU's Regionalfond og 15 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Operatører, som kan øge antallet af innovative SMV’er via støtte til udvikling af nye produkter og løsninger i samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner. Ansøgere kan både være eksisterende operatører, som ønsker at udvide og videreføre deres innovationssamarbejde, og operatører, som ønsker at gennemføre nye indsatser for at understøtte innovationssamarbejde. |
| Ansøgningsperiode | 22. oktober 2019 til 12. november 2019. |
Restmidler fra overgangspulje til klyngekonsolidering
| Baggrund og formål | På sit møde i juni 2019 besluttede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse at genudbyde restmidler fra overgangspuljen til klyngekonsolidering i en ny ansøgningsrunde. |
|---|---|
| Indsatsområde | Innovation og styrkepositioner. |
| Investering | 7,96 mio. kr., heraf 4,52 mio. kr. fra EU's Regionalfond og 3,44 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Klyngeorganisationer |
| Ansøgningsperiode | Juli 2019 til 9. september 2019. |
Overgangspulje til klyngekonsolidering
| Baggrund og formål | En overgangspulje til klyngekonsolidering skulle sikre, at klynger med god decentral virksomhedsforankring, men uden offentlig finansiering i 2020, kunne deltage i konsolideringsprocessen på lige fod med andre. Formålet var at kombinere hensynet til klyngeorganisationer uden anden finansiering med målet om en gradvis reduktion i antallet af offentligt finansierede klynger |
|---|---|
| Indsatsområde | Innovation og styrkepositioner. |
| Investering | Op til 35 mio. kr., heraf 23,3 mio. kr. fra EU's Regionalfond og 11,7 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler |
| Målgruppe | Klynger i hele landet kunne søge overgangspuljen. |
| Ansøgningsperiode | 24. april 2019 til 20. maj 2019. |
Internationalisering
Øget eksportparathed i SMV'er
| Baggrund og formål | Mange SMV´er har ingen eller begrænset eksport og er umiddelbart tilbageholdende med at igangsætte eksport- og internationaliseringstiltag på grund af manglende erfaringer, kompetencer og ressourcer. Indsatsen skal styrke væksten og jobskabelsen i SMV'er ved at øge deres eksportpotentiale gennem rådgivningsforløb. |
|---|---|
| Indsatsområde | Internationalisering. |
| Investering | Op til 30 mio. kr., heraf 15 mio. kr. fra EU's Regionalfond og 15 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Operatører der vil gennemføre en landsdækkende SMV-rettet indsats, som øger virksomhedernes eksportparathed. |
| Ansøgningsperiode | Maj 2019 til 29. august 2019. |
Øget konkurrencekraft i SMV'er
| Baggrund og formål | For få virksomheder kommer ind i solide og vedvarende vækstforløb, og Danmark er placeret under OECD-gennemsnittet, når det gælder antallet af vækstvirksomheder. Samtidig fremhæver Strategi for decentral erhvervsfremme 2019 vækstambitioner som en tværgående prioritet for et produktivt og dynamisk dansk erhvervsliv. |
|---|---|
| Indsatsområde | Internationalisering. |
| Investering | Op til 75 mio. kr., heraf 50 mio. kr. fra EU's Regionalfond og 25 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Operatører der vil gennemføre en rådgivningsindsats rettet mod SMV'er, der øger virksomhedernes fokus på og parathed til forretningsudvikling og skalering, og som dermed bidrager til øget konkurrencekraft i SMV'erne. |
| Ansøgningsperiode | Maj 2019 til 28. august 2019. |
SMV'er og Brexit
| Baggrund og formål | Skræddersyede og virksomhedsnære tiltag skal hjælpe virksomheder med at afklare og håndtere usikkerheden og omstillingen til nye handelsvilkår som følge af Brexit. |
|---|---|
| Indsatsområde | Internationalisering. |
| Investering | 10 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Projektet skal forankres hos en kontraktansvarlig partner/operatør, der står for administrationen på alle de øvrige partneres vegne og dermed er ansvarlig for projektets gennemførelse. Indsatsens målgruppe er SMV’er berørt af Brexit. En indsats bør dog tilrettelægges så hovedfokus er på virksomheder med op til 100 ansatte. |
| Ansøgningsperiode | 14. marts 2019 til 2. maj 2019. |
Iværksætteri
Pulje til iværksætterevents
| Baggrund og formål | Nyetablerede virksomheder med innovative produkter og løsninger bidrager med dynamik, udfordrer det etablerede erhvervsliv og skærper eksisterende virksomheders produktivitet og konkurrenceevne. Danmark har dog en udfordring med at skabe nye virksomheder, der vokser sig store og forbliver i Danmark. Med denne ansøgningsrunde ønskede bestyrelsen at støtte iværksætteres adgang til kapital og styrke økosystemer for iværksættere gennem støtte til afholdelse af events. |
|---|---|
| Indsatsområde | Iværksætteri. |
| Investering | 7 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Virksomheder og andre aktører der vil afholde iværksætterevents. |
| Ansøgningsperiode | 12. marts 2026 til 26. maj 2026. |
Specialiseret iværksætterindsats
| Baggrund og formål | Nyetablerede virksomheder med innovative produkter og løsninger skaber dynamik, udfordrer det etablerede erhvervsliv og styrker de eksisterende virksomheders produktivitet og konkurrenceevne. Danmark står dog over for en udfordring med at skabe virksomheder, der vokser sig store og forbliver i landet. Derfor har denne indsats til formål at øge antallet af vækstiværksættere. |
|---|---|
| Indsatsområde | Iværksætteri. |
| Investering | 46,8 mio. kr. fra Socialfonden Plus og 18 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Iværksættere, der har etableret CVR-nummer inden for de seneste syv år, inden for alle brancher (undtagen iværksættere fra primærerhverv) og som har potentiale til at blive vækstiværksættere. |
| Ansøgningsperiode | Den 18. juni 2025 til 4. september 2025 kl. 12.00. |
Bred iværksætterindsats
| Baggrund og formål | Danmark har en særlig udfordring med at skabe nye virksomheder, som vokser sig rigtig store og forbliver i Danmark. Derfor har denne indsats til formål at understøtte før-iværksættere og nye virksomheder med vækstpotentiale. |
|---|---|
| Indsatsområde | Iværksætteri. |
| Investering | 48,3 mio. kr. heraf 36,3 mio. kr. Socialfonden Plus og 12 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler |
| Målgruppe | Private eller offentlige aktører med stærke kompetencer på iværksætterområdet og erfaringer med at gennemføre effektive indsatser for før-iværksættere og iværksættere med vækstpotentiale. |
| Ansøgningsperiode | 18. juni 2025 til 28. august 2025. |
Iværksætterprogram: Specialiseret iværksætterindsats
| Baggrund og formål | Det centrale formål er at styrke vækstiværksættere ved at tilføre dem ny viden og kompetencer, så de kan realisere deres vækstpotentiale. Iværksættere bidrager til dynamik og konkurrenceevne i erhvervslivet ved at udfordre det eksisterende og fremme udviklingen af innovative produkter og løsninger. Indsatsen fremhæver også styrkepositioner, herunder tilknytning til erhvervsfyrtårne, som en væsentlig del af strategien for at sikre iværksætteres succes over længere tid |
|---|---|
| Indsatsområde | Iværksætteri. |
| Investering | Specialiseret iværksætterindsats: 45 mio. kr. fra Socialfonden Plus og 17 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. Specialiseret turisme-iværksætterindsats: 5 mio. kr. fra Socialfonden Plus og 3 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Indsatsen skal understøtte iværksættere med et vækstpotentiale på kort sigt og henvender sig til personer, der påtænker at etablere sig med CVR-nummer, eller virksomheder, der er etableret inden for de seneste 3 år. |
| Ansøgningsperiode | 16. december 2022 til 1. marts 2023. |
Iværksætterprogram: Bred iværksætterindsats
| Baggrund og formål | Iværksættere er afgørende for fremtidens erhvervsliv. Nye virksomheder med innovative løsninger skaber dynamik, udfordrer etablerede aktører og styrker konkurrenceevnen. Overlevelsesraten for danske virksomheder er dog relativt lav sammenlignet med andre lande; kun 70 pct. overlever det første år, og knap halvdelen efter tre år. I Sverige og Nederlandene er henholdsvis 78 pct. og 75 pct. af nyetablerede virksomheder fortsat i live efter tre år. Formålet med indsatsen er derfor at understøtte iværksættere, så de ikke fejler på grund af manglende viden og kompetencer i opstartsfasen. |
|---|---|
| Indsatsområde | Iværksætteri. |
| Investering | 30 mio. kr. fra Socialfonden Plus og 10 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Indsatsen henvender sig til personer, der påtænker at etablere sig med CVR-nummer, eller virksomheder, der er etableret inden for de seneste 3 år. Målgruppen er kendetegnet ved ikke nødvendigvis at have en ambition om vækst. Men det er forventningen, at nogle deltagere har eller vil blive motiveret til visse vækstambitioner. Derudover ønskes et særligt fokus på grønne iværksættere og grupper, som er underrepræsenterede i etablering af nye virksomheder, fx kvinder. |
| Ansøgningsperiode | 16. december 2022 til 1. marts 2023. |
Specialiseret iværksætterindsats for turisme
| Baggrund og formål | Formålet med indsatsen er at støtte startups i turismeerhvervet og fremme deres udvikling til vækstiværksættere. Indsatsen skal tilpasses turismens udfordringer, herunder COVID-19, og prioritere grønne og digitale iværksættere for at styrke bæredygtighed og innovation i erhvervet. |
|---|---|
| Indsatsområde | Iværksætteri, turisme. |
| Investering | 20 mio. kr. fra REACT-EU under Socialfonden. |
| Målgruppe | Potentielle iværksættere og nye iværksættere med vækstambitioner, som de går efter at realisere ved enten at nytænkte de traditionelle turismeerhverv og satse på grønne og bæredygtige forretningsmodeller eller ved at introducere specialiserede turismeprodukter, der fx udspringer af idéer om innovativ brug af teknologi udviklet under COVID-19. |
| Ansøgningsfrist | 28. maj 2021. |
Undervisning i iværksætteri
| Baggrund og formål | I Danmark får en relativt lav andel af studerende undervisning i iværksætteri sammenlignet med resten af EU. Undersøgelser viser, at studerende er tre gange mere tilbøjelige til at starte egen virksomhed, hvis de har modtaget undervisning i entreprenørskab. Indsatsen skal derfor styrke unge med iværksætterkompetencer og motivere dem til at blive iværksættere. |
|---|---|
| Indsatsområde | Iværksætteri. |
| Investering | Op til 7,5 mio. kr., heraf 5 mio. kr. fra EU's Socialfond og 2,5 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Operatører, der vil gennemføre en undervisningsindsats i iværksætteri. Operatøren kan fx være en uddannelsesinstitution eller andre relevante aktører. |
| Ansøgningsperiode | Juni 2019 til 30. september 2019. |
Specialiseret rådgivning og støtte til vækstiværksættere
| Baggrund og formål | I Danmark ligger antallet af nyetablerede virksomheder omkring OECD-gennemsnittet, men danske virksomheders overlevelsesrate efter første år er lavere end gennemsnittet. Samtidig er antallet af vækstvirksomheder også under OECD-gennemsnittet. Indsatsen skal styrke antallet af nye iværksættere og forbedre deres overlevelsesrate ved at understøtte opstart og udvikling. |
|---|---|
| Indsatsområde | Iværksætteri. |
| Investering | Op til 30 mio. kr., heraf 20 mio. kr. fra EU's Socialfond og 10 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Indsatsen retter sig mod iværksættervirksomheder med særligt skaleringspotentiale. Operatøren kan fx være et erhvervskontor, en erhvervsorganisation eller et erhvervshus. |
| Ansøgningsperiode | 30. august 2019. |
Rådgivning og vejledning af nye iværksættere
| Baggrund og formål | Overlevelsesraten for danske virksomheder efter det første år er lavere end OECD-gennemsnittet, hvilket understreger behovet for en styrket indsats på iværksætterområdet. Målet er at fremme etableringen af nye virksomheder og øge deres overlevelsesrate. Indsatsen vil give iværksættere bedre muligheder i opstartsfasen, så deres chancer for overlevelse og vækst forbedres. Der er desuden identificeret et potentiale i at styrke iværksætteri blandt kvinder, da færre kvinder end mænd vælger iværksættervejen. |
|---|---|
| Indsatsområde | Iværksætteri. |
| Investering | Op til 22,5 mio. kr., heraf 15 mio. kr. fra EU's Socialfond og 7,5 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Operatører, der vil gennemføre en iværksætterindsats, der øger antallet af iværksættere og forbedrer overlevelsesraten. Operatøren kan fx være et erhvervskontor, en erhvervsorganisation eller et erhvervshus. |
| Ansøgningsperiode | Maj 2019 - 30. august 2019. |
Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion
Styrket rekruttering af unge gennem ESG-branding
| Baggrund og formål | Med social innovation kan der skabes nye løsninger på sociale udfordringer ved samarbejde på tværs af sektorer og aktører. Formålet med indsatsen er at styrke SMV’ernes evne til at tiltrække og fastholde unge medarbejdere ved at integrere ESG-principper i deres rekrutterings- og fastholdelsesstrategier. Gennem udvikling af metoder, værktøjer og strukturer vil indsatsen støtte SMV’erne i at møde de unges stigende forventninger til fx bæredygtighed, diversitet og ansvarlighed i arbejdsforhold. Samtidig skal indsatsen bidrage til, at unge med en vis tilknytning til arbejdsmarkedet bevarer deres motivation og engagement, så de får en stærkere og mere varig forbindelse til arbejdsmarkedet. |
|---|---|
| Indsatsområde | Socialfonden Plus prioritet 5 - Social innovation. |
| Investering | 2,67 mio. kr. fra Socialfonden Plus. |
| Målgruppe | SMV’er der ønsker at styrke deres strategiske arbejde med ESG som en del af deres rekrutterings- og fastholdelsesprocesser. Indsatsen fokuserer særligt på unge medarbejdere, der stiller krav til bæredygtighed, diversitet og social ansvarlighed, men dens løsninger og værktøjer skal samtidig sikre værdi for medarbejdere på tværs af alle aldersgrupper. |
| Ansøgningsperiode | Den 31. oktober 2025 til 8. januar 2026. |
Flere hænder til virksomhederne – en bæredygtig beskæftigelsesindsats
| Baggrund og formål | Danmark står aktuelt i en situation, hvor virksomhederne oplever, at det er vanskeligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og hvor 10 pct. af virksomhedernes rekrutteringsforsøg er forgæves. Det er derfor aktuelt at se nærmere på, hvordan de omkring 150.000 borgere på kanten af arbejdsmarkedet kan medvirke til at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. |
|---|---|
| Indsatsområde | Kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. |
| Investering | 90 mio. kr. fra Socialfonden Plus, og 70 mio. kr. fra decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | SMV'er der mangler arbejdskraft, samt ledige borgere på kanten af arbejdsmarkedet med andre udfordringer end kun ledighed, som med indsatsen har potentiale til at indgå på en arbejdsplads på ordinære vilkår – omend kun få timer ugentligt. |
| Ansøgningsperiode | Den 7. marts 2024 til 25. juni 2024. |
En arbejdsstyrke til den grønne omstilling i små og mellemstore virksomheder
| Baggrund og formål | For at bidrage til at løse de mere langsigtede strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet indkaldte Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ansøgninger til to indsatser inden for temaet En arbejdsstyrke til den grønne omstilling i små og mellemstore virksomheder:
|
|---|---|
| Indsatsområde | Kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. |
| Investering |
|
| Målgruppe |
|
| Ansøgningsperiode | Den 24. marts 2022 til 15. juni 2022. |
Kompetencer til den grønne omstilling i små og mellemstore virksomheder
| Baggrund og formål | For at bidrage til at løse de rekrutterings- og kompetenceudfordringer, som den grønne omstilling giver virksomhederne, indkaldte Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ansøgninger til to indsatser inden for temaet Kompetencer til den grønne omstilling i små og mellemstore virksomheder:
|
|---|---|
| Indsatsområde | Kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. |
| Investering |
|
| Målgruppe |
|
| Ansøgningsperiode | Den 24. marts 2022 til 15. juni 2022. |
På kanten af arbejdsmarkedet – flere i job
| Baggrund og formål | COVID-19-krisen udfordrer virksomheders arbejde med social inklusion. Virksomheder, der oplever omsætningsnedgang og afskedigelser, har vanskeligere ved at påtage sig opgaven med at inkludere borgere på kanten af arbejdsmarkedet som medarbejdere i virksomheden. Derfor foreslås aktiviteter, der kan støtte indslusning og/eller fastholdelse af de medarbejdere i virksomhederne, som allerede har været igennem et indslusningsforløb, og som nu - pga. COVID-19-krisen - er særligt udsatte for ledighed. |
|---|---|
| Indsatsområde | Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion |
| Investering | 47,8 mio. kr., heraf 31,8 mio. kr. fra Socialfonden og 16 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Personer der ikke kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet uden støttende indsats, og hvor den ordinære indsats ikke er tilstrækkelig, herunder marginaliserede og udsatte personer langt fra arbejdsmarkedet eller på kanten af arbejdsmarkedet og/eller personer med sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet og med længere ledighedsperioder bag sig. |
| Ansøgningsperiode | Den 15. juni 2020 til 20. oktober 2020. |
Morgendagens kompetencer
| Baggrund og formål | I lyset af udbruddet af COVID-19 og de udfordringer, pandemien gav virksomhederne, ønskede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse at spille en aktiv rolle for at hjælpe danske virksomheder. Bestyrelsen indkaldte til ansøgninger målrettet kompetenceudvikling med udgangspunkt i COVID-19-krisen. |
|---|---|
| Indsatsområde | Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion, grøn omstilling og cirkulær økonomi, digitalisering og automatisering. |
| Investering | 86 mio. kr., heraf 67 mio. kr. fra Socialfonden og 19 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | SMV’er fra hele landet, på tværs af brancher og særligt virksomheder udfordret af COVID-19. |
| Ansøgningsperiode | Den 20. april 2020 til 18. juni 2020. |
Opkvalificering af ansatte i virksomheder der rammes af Brexit
| Baggrund og formål | SMV'er der har en betydelig samhandel med Storbritannien, vil få behov for at udvikle og tilpasse deres forretning i forbindelse med Brexit. Et væsentligt element heri kan være kompetenceløft af ledere og medarbejdere, så de kan bidrage til virksomhedens udvikling, fx med fokus på at opdyrke nye eksportmarkeder eller at tilpasse sig de ændrede samhandelsvilkår, der forventes at blive et resultat af Brexit. |
|---|---|
| Indsatsområde | Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion. |
| Investering | 24 mio. kr. fra EU's Socialfond og 15 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. Af de 24 mio. kr. fra Socialfonden var 2,6 mio. kr. øremærket aktiviteter i Region Sjælland. |
| Målgruppe | SMV'er, fx med en væsentlig samhandel med Storbritannien eller virksomheder, der indgår i leverandørkæder, og som derfor står i en særlig situation pga. de usikkerheder, Brexit skaber for den enkelte virksomhed. |
| Ansøgningsfrist | 5. februar 2020. |
Tiltrækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft med erhvervs- eller videregående uddannelse
| Baggrund og formål | Højkonjunktur og mangel på højtkvalificeret arbejdskraft medfører flaskehalse. Virksomheder på tværs af brancher risikerer at måtte takke nej til nye ordrer, hvilket er en bremseklods for udviklingen i den enkelte virksomhed og for dansk økonomi. Målet med indsatsen er, at virksomheder ansætter kvalificerede udenlandske medarbejdere. Det kan være personer med en videregående uddannelse eller højtkvalificerede faglærte med særlige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Desuden kan indsatsen bidrage til, at internationale studerende fastholdes i job i Danmark efter endt uddannelse. |
|---|---|
| Indsatsområde | Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion. |
| Investering | Op til 59,1 mio. kr., heraf 39,4 mio. kr. fra EU's Socialfond og 19,7 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Operatører, der vil gennemføre en indsats, som kan medvirke til at styrke særligt SMV'ers mulighed for at tiltrække, modtage og fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft med erhvervs- eller videregående uddannelse. |
| Ansøgningsfrist | 10. september 2019. |
Inklusion af unge via uddannelse til erhvervsparathed
| Baggrund og formål | De danske virksomheder oplever i stigende grad mangel på arbejdskraft. Der findes dog samtidig en stor gruppe unge med særlige udfordringer, som ikke har en ungdomsuddannelse, og som på længere sigt også står uden for det ordinære arbejdsmarked. Denne gruppe af unge er en potentiel ressource for danske virksomheder. Det kræver dog en særlig indsats at få de unge i målgruppen i gang med ungdomsuddannelse og dermed på lidt længere sigt at sikre, at de blive en del af den ordinære arbejdsstyrke. |
|---|---|
| Indsatsområde | Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion. |
| Investering | Op til 50,3 mio. kr., heraf 33,6 mio. kr. fra EU's Socialfond og 16,7 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Operatører der vil gennemføre en inklusionsindsats, som kan medvirke til at sikre, at unge med særlige udfordringer hjælpes i gang med ungdomsuddannelse og på længere sigt kommer ind på arbejdsmarkedet. |
| Ansøgningsfrist | 10. september 2019. |
Flere unge i erhvervsuddannelse
| Baggrund og formål | Adgang til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for virksomhedernes muligheder for at forbedre deres konkurrenceevne og skabe arbejdspladser i Danmark. I alle dele af landet og i flere brancher oplever virksomheder problemer med at rekruttere den ønskede arbejdskraft; særligt de såkaldte STEM-kompetencer er efterspurgte. Målet er at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft ved at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse både ved at øge søgningen og mindske frafaldet. |
|---|---|
| Indsatsområde | Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion. |
| Investering | Op til 50 mio. kr., heraf 30 mio. kr. fra EU's Socialfond og 20 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Operatører der vil gennemføre en sammenhængende uddannelsesindsats. |
| Ansøgningsfrist | 24. juni 2019 |
Erhvervsfaglig uddannelse (voksne) og videregående uddannelser
| Baggrund og formål | Adgang til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for danske virksomheders muligheder for at forbedre deres konkurrenceevne og skabe arbejdspladser. I alle dele af Danmark og i flere brancher oplever virksomheder problemer med at rekruttere den ønskede arbejdskraft, særligt de såkaldte STEM-kompetencer er efterspurgte. I takt med at avanceret teknologi og digitale løsninger udbredes, vokser virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere med tekniske færdigheder. Målet er at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft gennem et formelt kompetenceløft, hvor ufaglærte løftes til faglært niveau, og flere faglærte løftes til videregående uddannelsesniveau. |
|---|---|
| Indsatsområde | Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion. |
| Investering | Op til 30 mio. kr., heraf 20 mio. kr. fra EU's Socialfond og 10 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Operatører, der vil gennemføre en sammenhængende uddannelsesindsats. |
| Ansøgningsfrist | 24. juni 2019 |
Turisme
2025: Lokale og tværgående turismeprojekter
| Baggrund og formål | Turisme er en signaturindsats for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og en styrkeposition, som skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Foruden at bidrage væsentligt til dansk eksport og økonomi har turismen i mange dele af landet stor betydning for den lokale udvikling og for levedygtige samfund. Selvom dansk turisme er tilbage på vækstsporet, byder de kommende år fortsat på hård international konkurrence om at vinde og fastholde markedsandele. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil adressere turismeerhvervets strukturelle udfordringer for at fastholde det positive momentum og sætte fokus på realisering af branchens potentialer. |
|---|---|
| Indsatsområde | Turisme. |
| Investering | 57,6 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Potentielle ansøgere kunne være destinationsselskaber, nationale turismeudviklingsselskaber samt øvrige offentlige og private turismefremmeaktører (foreninger, virksomheder mv.). |
| Ansøgningsperiode | 6. februar 2025 til 6. maj 2025. |
2024: Udvikling af turismeområder
| Baggrund og formål | Et attraktivt turismeprodukt med kapacitet, plads og faciliteter, som matcher kundernes efterspørgsel, er en vigtig forudsætning for, at den danske turismebranche kan få del i den forventede fremtidige vækst i den globale turisme. Det overordnede formål med indsatsen er at styrke kulturens og den bæredygtige turismes rolle i økonomisk udvikling, social inklusion og social innovation. Dette skal ske gennem støtte til projekter, der - med respekt for natur, miljø og kultur - gør et område mere attraktivt, styrker kvaliteten af turismeproduktet og skal forbedre forudsætningerne for yderligere private investeringer i området. |
|---|---|
| Indsatsområde | Turisme. |
| Investering | Op til 52 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 30 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler . |
| Målgruppe | De grupper, der forventes at opnå gavn af indsatsen, er virksomheder, turismeorganisationer, destinationsselskaber og øvrige offentligt lignende aktører, der bidrager til udvikling af byer og bymidter, landdistrikter og kystområder gennem turismeerhvervene. Borgere og især besøgende turister forventes ligeledes at få gavn og glæde af de nye anlæg, faciliteter og oplevelser, som projekternes indsatser vil resultere i. |
| Ansøgningsperiode | Den 8. maj 2024 til den 15. august 2024. |
2024: Lokale og tværgående turismeprojekter
| Baggrund og formål | Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil støtte projekter, der understøtter pejlemærkerne i den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme. Strategien sætter retningen for en miljømæssig, økonomisk og social bæredygtig vækst, som både skaber værdi for borgere, turister og lokalsamfund. Puljen vil derfor støtte projekter, der er til gavn for enten klima og miljø, vækst og beskæftigelse, geografisk og sæsonmæssig spredning af turismen eller lokalsamfundets opbakning til og gavn af turismen. |
|---|---|
| Indsatsområde | Turisme. |
| Investering | 56,9 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremme- midler. |
| Målgruppe | Potentielle ansøgere kunne være destinationsselskaber, nationale turismeudviklingsselskaber samt øvrige offentlige og private turismefremmeaktører (foreninger, virksomheder mv.). |
| Ansøgningsperiode | 4. marts til 14. maj 2024. |
2023: Udvikling af turismeområder
| Baggrund og formål | Dansk turisme har gennem en årrække været udfordret af et efterslæb i investeringer, hvor antallet af overnatninger er stigende, mens værdien af kapitalapparatet er faldende. De manglende investeringer medfører en nedslidning af turismeproduktet og udgør en barriere for fortsat vækst. Samtidig er investeringerne i turismeerhvervet skævt fordelt mellem land og by – til fordel for investeringer i de større byområder. Det er afgørende, at der er gode vilkår for udvikling i de områder, hvor turismens vækstpotentiale ikke udnyttes, hvis turismebranchen og dens følgeerhverv i Danmarks kyst- og naturområder skal få del i den forventede fremtidige globale stigning i turismen. En forudsætning for denne vækst er, at der kan tilbydes et konkurrencedygtigt og attraktivt turismeprodukt med kapacitet og plads til turisterne. Indsatsen skulle - via støtte til turismerelateret infrastruktur - fremme private investeringer i turismeområder. |
|---|---|
| Indsatsområde | Turisme. |
| Investering | 62 mio. kr. fra EU's Regionalfond og 35 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | De grupper, der forventedes at opnå gavn af indsatsen, var virksomheder, turismeorganisationer, destinationsselskaber og øvrige offentligt lignende aktører, som bidrog til udvikling af byer og bymidter, landdistrikter og kystområder gennem turismeerhvervene. Borgere og især besøgende turister forventedes ligeledes at få gavn og glæde af de nye anlæg, faciliteter og oplevelser, som projekternes indsatser skulle resultere i. |
| Ansøgningsperiode | 20. december 2022 - 23. maj 2023. |
2023: Lokale og tværgående turismeprojekter
| Baggrund og formål | Den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme fra juni 2022 peger på, at dansk turisme skal løse to store opgaver, hvis Danmark skal forblive en attraktiv turistdestination og stå stærkt i konkurrencen om internationale turister frem mod 2030:
|
|---|---|
| Indsatsområde | Turisme. |
| Investering | 53,9 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Potentielle ansøgere: Destinationsselskaber, nationale turismeudviklingsselskaber samt øvrige offentlige og private turismefremmeaktører. |
| Ansøgningsperiode | 3. oktober 2022 - 1. februar 2023. |
2022: Lokale og tværgående turismeprojekter
| Baggrund og formål | Turisme er en styrkeposition for Danmark, som har stor betydning for mange virksomheder og områder i hele landet. COVID-19 har skærpet den internationale konkurrence om turisterne. Miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtige hensyn har ikke hidtil været udslagsgivende sammenholdt med andre rejsemotiver. Men en stadig større gruppe af både danske og internationale turister forventer, at bæredygtighed vil få betydning for deres næste valg af ferie. Hvis dansk turisme skal få del i dette marked, kræver det, at omstillingen til mere og flere bæredygtige turismeprodukter accelereres og i højere grad markedsføres. En anden langsigtet trend er digitalisering af og teknologianvendelse hos turismeerhvervet. Et innovativt turismeerhverv, der tilbyder attraktive og moderne oplevelsesprodukter, har bedre forudsætninger for at øge sin produktivitet og konkurrenceevne. |
|---|---|
| Indsatsområde | Turisme. |
| Investering | Der kunne søges om ca. 51,1 mio. kr. i tilskud til projekter. 40,9 mio. kr. kunne alene søges af tværkommunale destinationsselskaber. 10,2 mio. kr. kunne søges af andre turismefremmeaktører til lokale og tværgående projekter, herunder til destinationsudvikling i ø-kommuner. |
| Målgruppe | Potentielle ansøgere: Destinationsselskaber, nationale turismeudviklingsselskaber samt øvrige offentlige og private turismefremmeaktører. |
| Ansøgningsperiode | 9. februar 2022 - 28. marts 2022. |
2021: Lokale og tværgående turismeprojekter
| Baggrund og formål | Efter mange års fremgang står dansk turisme midt i en alvorlig og formentlig længerevarende krise som følge af ændrede rejsemønstre, reduceret efterspørgsel og betydelig usikkerhed i relation til COVID-19-pandemien. Turismeerhvervets konkurrenceevne er svækket, og beskæftigelsen inden for turismeerhvervet forventes ifølge VisitDenmark og Center for Regional- og Turismeforskning at falde med ca. 40.000 fuldtidsjob i 2020 sammenlignet med året før. Udfordringerne varierer på tværs af turismens tre forretningsområder - erhvervs- og mødeturisme, kyst- og naturturisme samt storbyturisme. |
|---|---|
| Indsatsområde | Turisme. |
| Investering | 50 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Potentielle ansøgere: Destinationsselskaber, nationale turismeudviklingsselskaber samt øvrige offentlige og private turismefremmeaktører. |
| Ansøgningsperiode | 17. november 2020 - 29. januar 2021. |
2020: Lokale og tværgående turismeprojekter
| Baggrund og formål | COVID-19-pandemien har store konsekvenser for erhvervsliv og arbejdstagere i hele Danmark uanset branche og virksomhedernes størrelse. Turisme-, luftfart-, hotel- og restaurationsbranchen er særligt hårdt ramt. De umiddelbare konsekvenser for virksomhederne er blandt andet manglende kunder, tabt indtjening, likviditetsudfordringer og eventuelle omkostninger til hjemsendte medarbejdere og i sidste ende konkurs. Den økonomiske betydning af turismen er særligt stor i blandt andet flere ø-kommuner og kommuner ved den jyske vestkyst. Konsekvenserne af COVID-19-pandemien i turismebranchen varierer derfor på tværs af landet. |
|---|---|
| Indsatsområde | Turisme. |
| Investering | 24,7 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Potentielle ansøgere: Destinationsselskaber, virksomheder, forskningsinstitutioner, foreninger, kommuner, de nationale turismeudviklingsselskaber, andre offentlige og offentliglignende institutioner og andre turismefremmeaktører. |
| Ansøgningsperiode | 16. april 2020 - 15. maj 2020. |
2019: Lokale og tværgående turismeprojekter
| Baggrund og formål | Den stærke internationale konkurrence peger på et behov for at udvikle dansk turisme og skabe stærke og attraktive destinationer i Danmark, så turisterne kan få en helstøbt oplevelse af et feriemål, der kan konkurrere internationalt. Andre konkurrerende lande har haft større fokus på samlet destinationsudvikling end Danmark. Eksempelvis ser man inden for kyst- og naturturisme en stigende konkurrence fra bl.a. Nordtyskland, hvor man har set en højere vækst, der blandt andet har været båret af store investeringer og en professionalisering af både erhvervet og den offentlige turismefremmeindsats. |
|---|---|
| Indsatsområde | Turisme. |
| Investering | 50 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Turismemidlerne udmøntes i to særskilte puljer: a) Destinationsudviklingspuljen på 40 mio. kr. er forbeholdt destinations selskaber. b) Puljen for lokal og tværgående turismeudvikling på 10 mio. kr. kan søges af alle aktører og er tiltænkt projekter inden for lokal og tværgående turismeudvikling, herunder bl.a. destinationsudvikling i ø-kommuner. |
| Ansøgningsperiode | 25. februar 2019 - 17. april 2019. |
Tværgående indsatser
Virksomhedsprogrammet III
| Baggrund og formål | Virksomhedsprogrammet er en signaturindsats for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der har til formål at styrke SMV’ernes robusthed og omstillingsevne i en hastigt foranderlig verden. |
|---|---|
| Indsatsområder | Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion, Digitalisering og automatisering, Grøn og cirkulær omstilling, Internationalisering. |
| Investering | 177,2 mio. kr. fra Regionalfonden, 47,9 mio. kr. fra Socialfonden Plus og 82,7 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | De seks erhvervshuse er operatører på det nuværende Virksomhedsprogram og vil kunne søge om at blive det igen. Andre potentielle ansøgere – og projektpartnere – kan være aktører med særlige kompetencer inden for de udbudte indsatsområder. |
| Ansøgningsperiode | 17. juni 2025 til 3. september 2025. |
Erhvervsfyrtårne III
| Baggrund og formål | Med ansøgningsrunden ville bestyrelsen styrke udviklingen af de otte erhvervsfyrtårne, der skal fremme udviklingen af nye løsninger på store samfundsudfordringer og derved bidrage til udviklingen af nationale styrkepositioner. |
|---|---|
| Indsatsområder | Innovation og styrkepositioner samt Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion. |
| Investering | 275 mio. kr. fra Regionalfonden, Socialfonden Plus og decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Eksisterende konsortier eller nye tilsvarende samarbejder mellem relevante aktører. |
| Ansøgningsperiode | 7. marts 2025 til 7. august 2025. |
Genannoncering: Udvikling, test og demonstration af grøn energi - Lokale erhvervsfyrtårne II (Bornholm)
| Baggrund og formål | Formålet med indsatsen er at styrke SMV’er og iværksættervirksomheders innovationskapacitet i regi af erhvervsfyrtårnet. Med innovation forstås implementeringen af en ny eller væsentligt forbedret vare eller tjenesteydelse, en ny eller væsentligt forbedret proces, en væsentlig ny organisatorisk metode eller en væsentlig ny markedsføringsmetode. Innovation skal under denne indsats ske i samarbejde og samskabelse med andre. |
|---|---|
| Indsatsområde | Mere forskning og innovation i danske SMV'er. |
| Investering | 8 mio. kr. Fordelt med op til 3 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler og det resterende beløb fra EU's Regionalfond. |
| Målgruppe | SMV’er og iværksættervirksomheder, som opererer inden for erhvervsfyrtårnets formål, og aktiviteterne kan både fokusere på SMV’er og iværksættervirksomheder, der enten er innovationsaktive eller endnu ikke har innovationsaktiviteter. |
| Ansøgningsperiode | 23. juni 2023 til 21. august 2023. |
Lokale erhvervsfyrtårne II
| Baggrund og formål | Med ansøgningsrunden ville bestyrelsen styrke udviklingen af de otte erhvervsfyrtårne, der skal fremme udviklingen af nye løsninger på store samfundsudfordringer og derved bidrage til udviklingen af nationale styrkepositioner. |
|---|---|
| Indsatsområder | Innovation, konkurrenceevne og digitalisering, Kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne samt Iværksætteri. |
| Investering | 150 mio. kr. fra EU's Regionalfond, 50 mio. kr. fra Socialfonden Plus og 90,3 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Offentlige, private, lokale og nationale aktører, der kan bidrage til at realisere de lokale erhvervsfyrtårnes visioner. |
| Ansøgningsperiode | 21. december 2022 til 7. marts 2023. |
Videreførelse af Virksomhedsprogrammet
| Baggrund og formål | Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har i 2021 og 2022 udmøntet i alt 600 mio. kr. til et stort landsdækkende virksomhedsprogram, der understøtter SMV’ers digitale og grønne omstilling efter COVID-19. Programmet giver også virksomhederne mulighed for at ruste deres forretning til fremtiden med anvendelse af ny viden, ny teknologi og nyt udstyr. Virksomhedsprogrammet har oplevet stor efterspørgsel, hvilket indikerer at Virksomhedsprogrammet møder virksomhedernes behov. Samtidig er tilbagemeldingerne positive fra de virksomheder, som har afsluttet deres forløb i programmet. Endelig har erhvervsorganisationerne udtrykt stor opbakning til at videreføre Virksomhedsprogrammet med samme struktur, som virksomhederne allerede kender. |
|---|---|
| Indsatsområde | Innovation, konkurrenceevne og digitalisering, Grøn omstilling i SMV'er samt Kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. |
| Investering | 225 mio. kr. fra Regionalfonden, 45 mio. kr. fra Socialfonden Plus og 80 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Erhvervshusene samt aktører med særlige kompetencer inden for de fem spor i Virksomhedsprogrammet. |
| Ansøgningsperiode | 28. juni 2022 til 7. september 2022. |
Udvikling af erhvervsfyrtårne: Opfølgning på anbefalinger fra de regionale vækstteams
| Baggrund og formål | Regeringen nedsatte den 2. marts 2021 syv regionale vækstteams, der bestod af en bred kreds af lokale aktører fra erhvervslivet, fagbevægelse, kommuner og videninstitutioner. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har deltaget aktivt i arbejdet og har været repræsenteret med et medlem i hvert af de regionale vækstteams. Hvert vækstteam har formuleret en ambitiøs vision for netop deres del af landet, som viser, at der både er store ambitioner og vilje til lokalt at arbejde for at indfri dem. De regionale vækstteams har alle fremsat anbefalinger, som kan lede til realiseringen af deres vision, og som viser vejen til, hvordan lokale styrker og potentialer kan være afsættet for at øge væksten og skabe nye arbejdspladser. Regeringen har besluttet at prioritere udviklingen af alle otte lokale erhvervsfyrtårne, som fordeler sig på tværs af landet. 10 september 2021 indgik erhvervsministeren og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse derfor en aftale, der sætter rammerne for, hvordan der følges op på anbefalingerne med de afsatte midler, som bestyrelsen skal udmønte. |
|---|---|
| Indsatsområde | Regionale vækstteams - opfølgning på anbefalinger. |
| Investering | 595 mio. kr. i REACT-EU-midler, heraf 495 fra EU's Regionalfond og 100 mio. kr. fra EU's Socialfond. |
| Målgruppe | Ansøgere, der ønsker at løfte anbefalingerne fra de regionale vækstteams, skal have en stærk lokal forankring, som sætter aktørerne i de enkelte landsdele i førersædet og giver dem mulighed for at realisere de lokale visioner. Derfor er det et krav, at aktører i hver landsdel går sammen og søger om midler som ét samlet konsortium. Konsortierne skal have blik for, at aktiviteterne skaber effekt i hele landsdelen. Det bliver vægtet, at konsortiet så vidt muligt er sammensat med en bred geografisk repræsentation fra den pågældende landsdel. Konsortierne kan være med deltagelse af både lokale, regionale og nationale aktører i det omfang, det er meningsfuldt for at indfri det enkelte fyrtårns potentiale til at skabe vækst og beskæftigelse med betydning for hele landsdelen. |
| Ansøgningsperiode |
|
Lokale erhvervspotentialer
| Baggrund og formål | Med indsatsen ønskede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse at bidrage til at realisere de potentialer, virksomhederne har rundt omkring i landet. Bestyrelsen ville støtte lokale erhvervsfremmeprojekter inden for rammerne af Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023 samt under hensyn til COVID-19-pandemiens konsekvenser for dansk erhvervsliv. |
|---|---|
| Indsatsområde | Tværgående - Lokale, stedbaserede erhvervsudviklingsprojekter. |
| Investering | 35 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Lokale erhvervsråd/centre, kommuner og andre juridiske enheder, herunder virksomheder. En virksomhed kunne alene søge, hvis ansøgningen angik en kreds af flere virksomheder. |
| Ansøgningsperiode | 17. juni 2020 - 1. september 2020. |
Lokale erhvervspotentialer: Stærkere SMV’er på Sjælland og Øerne
| Baggrund og formål | Baggrunden for indsatsen er udfordringerne for virksomhederne og erhvervslivet på Sjælland, både i forhold til den generelle erhvervsstruktur og asynkrone udvikling på Sjælland i forhold til resten af landet og COVID-19 krisen |
|---|---|
| Indsatsområde | Tværgående - Lokale erhvervspotentialer: Stærkere SMV’er på Sjælland og Øerne |
| Investering | 35 mio. kr., heraf 30 mio. kr. fra Regionalfonden og 5 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Operatøren kan være et erhvervshus, erhvervsorganisationer, klyngeorganisationer eller fx et GTS. |
| Ansøgningsperiode | 17. juni 2020 - 1. september 2020. |
Justering og skalering af erhvervsfremmeprojekter, der kan hjælpe virksomheder med at håndtere COVID-19
| Baggrund og formål | Regeringen har iværksat en række initiativer for at adressere den ekstraordinære COVID-19-situation. I forlængelse heraf ønsker Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse hurtigt at udnytte kræfterne i eksisterende projekter. Derfor inviterede bestyrelsen alle operatører til at indsende kortfattede forslag til, hvordan eksisterende projekter – uanset deres finansieringskilde – kan tilpasses og/eller skaleres i lyset af COVID-19-pandemien og i naturlig forlængelse af det igangværende projekt. |
|---|---|
| Indsatsområde | COVID-19-relevant ændring eller skalering af eksisterende projekter. |
| Investering | Op til 114,7 mio. kr., heraf 30 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler, 53,9 mio. kr. fra Socialfonden og 30,8 mio. kr. fra Regionalfonden. |
| Målgruppe | Idéer kunne vedrøre alle igangværende erhvervsfremmeprojekter, herunder alle projekter igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse uanset finansieringskilde. Dermed kunne både strukturfondsprojekter igangsat af bestyrelsen, strukturfondsprojekter igangsat før bestyrelsens nedsættelse, projekter finansieret med decentrale erhvervsfremmemidler og regionale erhvervsudviklingsprojekter overtaget af Erhvervsstyrelsen indsende idéer. Såvel lokale projekter som projekter, der dækker en større geografi, kunne indsende idéer. |
| Ansøgningsperiode | 17. april 2020 -24. april 2020. |
Strategisk pulje til erhvervsfremmeindsatser - anden ansøgningsrunde
| Baggrund og formål | Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse lancerede i april 2019 en strategisk pulje til erhvervsfremmeindsatser uden for de tematiske annonceringer. Midlerne blev udmøntet i to ansøgningsrunder - læs mere om formålet nedenfor under runde 1. |
|---|---|
| Indsatsområde | Tværgående indsatser. |
| Investering | Op til 40 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Med Strategisk pulje til erhvervsfremmeindsatser kan der bidrages til udvikling af nye typer af erhvervsfremmeindsatser, -aktiviteter mv., som peger fremad og kan forny indsatsen til gavn for virksomhederne. Det kan fx være forprojekter eller ”laboratorier” for nye erhvervsfremmeaktiviteter, herunder inden for digitalisering, hvor nye måder at adressere virksomhedsbehov afprøves på en struktureret måde og med konkret opsamling af erfaringer og effekter. Erfaringen fra projekterne skal kunne fungere som afsæt for større indsatser i den kommende erhvervsfremmestrategi. |
| Ansøgningsperiode | 11. april 2019 til 6. september 2019 kl. 12.00 |
Strategisk pulje til erhvervsfremmeindsatser - første ansøgningsrunde
| Baggrund og formål | Den strategiske pulje til erhvervsfremmeindsatser var målrettet indsatser, der ligger uden for de tematiske annonceringer, herunder indsatser med udgangspunkt i lokale styrker og potentialer. Puljen var desuden målrettet eksisterende lokale indsatser og erhvervsfremmeindsatser, der står over for udfordringer i forhold til finansiering, som rækker ud over 2019, pga. forskelle i udmøntningspraksis på tværs af regionerne. Endelig var puljen tiltænkt projekter og erhvervsfremmeindsatser, som innovativt og idérigt vil afprøve nye måder at imødekomme virksomhedernes behov og opsamle erfaringer og effekter, som på sigt kan skaleres til gavn for et bredere sæt af virksomheder. Puljen blev udmøntet i to ansøgningsrunder. |
|---|---|
| Indsatsområde | Tværgående indsatser. |
| Investering | Op til 40 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. |
| Målgruppe | Med Strategisk pulje til erhvervsfremmeindsatser kan der bidrages til udvikling af nye typer af erhvervsfremmeindsatser, -aktiviteter mv., som peger fremad og kan forny indsatsen til gavn for virksomhederne. Det kan fx være forprojekter eller ”laboratorier” for nye erhvervsfremmeaktiviteter, herunder inden for digitalisering, hvor nye måder at adressere virksomhedsbehov afprøves på en struktureret måde og med konkret opsamling af erfaringer og effekter. Erfaringen fra projekterne skal kunne fungere som afsæt for større indsatser i den kommende erhvervsfremmestrategi. |
| Ansøgningsperiode | 11. april 2019 til 13. maj 2019. |