Foto: iStock.com/Wavebreakmedia
Den 26. februar 2026 åbnede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse op for ansøgninger til puljen Etablering af test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter til mikroalger til protein og lipider samt fermentering af mikrobielle fødevarer, hvor der er afsat 100 mio. kr. til, at der kan gives tilskud til etablering af faciliteter, der muliggør test, demonstration og udvikling af produkter inden for følgende to biosolutionsteknologier:
- Mikroalger til protein og lipider
- Fermentering af mikrobielle fødevarer herunder præcisionsfermentering.
Der kan også søges støtte til udvidelse eller opgradering af allerede eksisterende faciliteter inden for de to teknologier.
Ansøgningsfristen er den 30. april 2026 kl. 12.00.
Erhvervsstyrelsen afholder den 13. marts 2026 kl. 12.30 til 14.00 et webinar, hvor annonceringens vilkår, krav, vurderingskriterier m.v. gennemgås.
Læs mere og tilmeld dig webinaret
Frist for tilmelding til webinaret er onsdag den 11. marts kl. 12.00.