Nyhed

EU-Kommissionen åbner for ansøgninger: 1,1 mia. kr. til innovationssamarbejder på tværs af landegrænser

EU-Kommissionen har netop åbnet for ansøgninger til det nye instrument Interregional Innovation Investments, der over de næste år udmønter 1,1 mia. kr. til konkrete innovationssamarbejder.

  • 7. december 2021
  • Innovation og styrkepositioner
Billede af mænd der undersøger drone

Foto: Jesper Voldgaard

EU-Kommissionen har for første gang åbnet for ansøgninger til det nye instrument Interregional Innovation Investments (I3), som udmønter 1,1 mia. kr. i de næste to år.

Instrumentet kan støtte konkrete innovationssamarbejder på tværs af landegrænser.

I første omgang efterspørger Kommissionen projekter inden for digitalisering, grøn omstilling og avanceret produktion. Ansøgningsfristen er den 1. februar 2022.
*OBS - ny ansøgningsfrist: Den 22. februar 2022

Kommissionen afholder virtuelt info-møde om ansøgningsrunden den 9. december 2021.

Læs mere om ansøgningsrunden og infomødet på EU-Kommissionens hjemmeside

Krav om opbakning

Ansøgere skal dokumentere opbakning fra Erhvervsstyrelsen i form af et såkaldt letter of support for at kunne søge. 

Som sekretariat for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse giver Erhvervsstyrelsen opbakning til potentielle ansøgere ud fra følgende kriterier: 

  • Partnerkredsens sammensætning understøtter arbejdsdelingen i lov om erhvervsfremme: Konsortiet involverer en eller flere af de 14 udpegede danske klyngeorganisationer. Klyngen behøver dog ikke være lead partner. 
  • Ansøgningens formål er i overensstemmelse med den gældende strategi for decentral erhvervsfremme, herunder særligt de nationale styrkepositioner og spirende områder, inkl. turisme og de yderligere spirende områder udvalgt af uddannelses- og forskningsministeren. 

Kontakt

Kontakt os, hvis du har spørgsmål om kravet om opbakning fra Erhvervsstyrelsen.

Tej Egefjord

Mail: [email protected] 

Telefon: 3529 1714