Nyhed

Lille sensor med stor effekt: Døgnrytmemåling giver borgere med demens bedre trivsel

Et EU-projekt i Kerteminde Kommune, hvor sensorer indsamler data om døgnrytmen hos borgere med demens, har vist lovende resultater. Borgerne har fået bedre pleje, personalet har fået ny viden om borgerne, og der er mere ro og tryghed hos de pårørende.

  • 2. februar 2022
  • Innovation og styrkepositioner
Foto af sensoren DEMOS-10 placeret med et plaster på ryggen af borgeren, som skal måles. Når der er data nok, trækkes en rapport, som personalet kan bruge som grundlag for nye eller ændrede handleplaner for borgeren.

DEMOS-10-sensoren placeres med et plaster på ryggen af borgeren og måler døgnrytmen. Når der er data nok, trækkes en rapport, som personalet kan bruge som grundlag for nye eller ændrede handleplaner for borgeren. Foto: BRANE

Når det offentlige og virksomheder går sammen om at skabe innovation, kan det have stor effekt.

Det er sket i Kerteminde Kommune, hvor et offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI) mellem en virksomhed, kommunen og Syddansk Universitet har skabt mere målrettede indsatser i plejen af borgere, der er ramt af demens.   

Det viser de første resultater fra et spændende projekt, som virksomheden BRANE, Kerteminde Kommune og Syddansk Universitet netop har afsluttet i EU-projektet ”VISE - VelfærdsInnovation for Sundt Erhvervsfremme”.

Med støtte fra projektet har 95 borgere med demens fra Kerteminde Kommune i et år frem til september 2021 fået registreret og analyseret deres døgnrytme. En sensor på borgerens ryg har optaget, hvornår borgeren er oprejst, går eller ligger ned, og hvornår borgeren er i ro eller aktiv. Ud fra disse døgnrytme-data kan personalet blandt andet se, om borgeren er urolig om natten, har mange toiletbesøg og får for lidt søvn. Det giver mulighed for at lægge eller ændre en handlingsplan, der kan give en mere målrettet indsats i plejen til borgeren.

De foreløbige konklusioner er lovende:

  • Det er lykkedes at fastholde et uændret trivselsniveau for nogle borgere med demens, som ellers i kraft af deres sygdom ville have vist en nedadgående tendens.
  • Målinger på borgere med demens, som ikke har synlige udsving, ”de stille borgere”, har skabt ny viden om denne gruppe borgere og ført til forandringer.
  • 36 borgere med demens har fået nye eller forbedrede handleplaner med afsæt i døgnrytmemålingerne.

Bedre trivsel og trygge pårørende i Kerteminde

Rikke Solberg, faglig koordinator på demensområdet i Kerteminde Kommune:

Projektet har fået stor betydning. Vi har en stor gruppe borgere med demens på plejecentre, i hjemmeplejen og på rehabiliteringscentre, hvor vi har fået ny viden om deres trivsel. Personalet har fået et værktøj, der giver mulighed for at lave og ændre handleplaner på grundlag af objektive data og ikke personalets subjektive opfattelse af borgeren. Og vi kan mærke, at det har skabt mere ro og tryghed hos de pårørende.”

I virksomheden BRANE, der har udviklet systemet for døgnrytmemåling og har ledet og deltaget i testprojektet, siger direktør Jens Branebjerg:

Borgere med demens er de mest sårbare i ældreplejen. De er ekstremt afhængige af andre mennesker, og med tiden bliver borgerne mere ængstelige og mindre velfungerende. Derfor er det utroligt positivt at se, hvordan testprojektet har forlænget trivselsniveauet for mange borgere, der er ramt af demens.”

I Kerteminde Kommune har de systematiske målinger og døgnrytmerapporterne skabt et helt nyt afsæt for plejen af borgere med demens.

Vi har fået ny viden om borgerne. Borgere, hvor vi havde en klar idé om deres situation, har vi fået nye, vigtige oplysninger om. Vi har også fået viden om de mere ”stille borgere”, som ikke gør så meget væsen af sig, men også kan have udfordringer.”

Det siger faglig koordinator Rikke Solberg og tilføjer, at der også har været stor interesse blandt de mere friske borgere selv for at følge med i deres egen døgnrytme.

Døgnrytme-teknologien har skabt stort engagement hos personalet og et godt samarbejde.

Vi bruger døgnrytmerapporterne på tværs af vagter til dialog om borgernes adfærd, og når vi taler med de praktiserende læger om medicin. Og de ældrepsykiatriske teams er begejstrede, fordi data har afløst en subjektiv vurdering af borgeren. Nu står det sort på hvidt,” forklarer Rikke Solberg.

Også forholdet til de pårørende har ændret sig – især på plejecentrene, fortæller hun:

Pårørende oplever kun deres familiemedlem i brudstykker, men nu kan de sammen med personalet gennemgå deres pårørendes døgnrytme, og det giver et helt andet afsæt for snakken med de pårørende og en bedre ro og tryghed hos de pårørende.”

OPI-projekter skaber værdi for alle

VISE-projektet blev startet i slutningen af 2018 af Welfare Tech, som siden er blevet en del af den nationale sundhedsklynge Danish Life Science Cluster. EU’s Regionalfond har støttet VISE med 7,9 mio. kr., og Kerteminde-projektet er et af i alt fem OPI-projekter, som er gennemført.

I alt 12 virksomheder har deltaget i VISE, og mange af dem har fået en øjenåbner i løbet af projektet:

  • Tre ud af fire har fået mod på at fortsætte samarbejdet med videninstitutioner.
  • Hver anden virksomhed forventer at fortsætte samarbejdet i OPI-projektet efter VISE - og i den gruppe forventer alle, at det giver skub i beskæftigelse, omsætning og eksport.
  • To ud af tre oplever, at deres produkt eller løsning er servicebaseret, fordi de har samarbejdet med det offentlige.

Kerteminde-projektet viser, hvor meget værdi der kan skabes, når virksomheder, videninstitutioner og sundhedssektoren arbejder sammen i et OPI-projekt. Både for de deltagende virksomheder og det offentlige, ” siger VISE-projektleder Søren Parmar-Sielemann fra Danish Life Science Cluster.

BRANE-direktør Jens Branebjerg håber, at VISE-projektet og de gode resultater fra Kerteminde kan inspirere flere kommuner til at arbejde med velfærdsinnovation. Virksomheden har i mere end fire år arbejdet på at sælge sensor-teknologien til det offentlige, men sensorerne bruges kun fast i otte danske kommuner.

Det er de færreste kommuner, som har afsat ressourcer til velfærdsinnovation. Som regel gribes idéen af en ildsjæl, og ofte ender det med gode rapporter, men sjældent på ledelsesgangen og i varige forandringer. VISE har vist, at det godt kan lade sig gøre at lave udviklingsarbejde i en kommune, men det kræver, at man kommer med faglig viden og gerne finansiering, som vi gjorde i projektet i Kerteminde,” siger Jens Branebjerg.

I Kerteminde Kommune bliver resultaterne fra VISE-forløbet nedfældet i en samlet rapport, som i februar skal forelægges ledelsen. I mellemtiden oplever Rikke Solberg, at der er stor interesse for den nye teknologi, og at flere faggrupper efterspørger døgnrytmemålinger.

Efterspørgslen på døgnrytmemålinger er fortsat, efter at projektet er afsluttet, og vi fortsætter med brugen af sensorerne, dog i mindre målestok,” slutter demenskoordinatoren fra Kerteminde Kommune.

FAKTA OM ”VISE – VelfærdsInnovation for Sundt Erhvervsfremme”

Formålet med projektet er at styrke danske virksomheder inden for sundheds- og velfærdsområdet gennem innovations-partnerskaber. I fem partnerskaber skal nye produkter til markedet udvikles, afprøves og introduceres. Målet er øget omsætning i de deltagende virksomheder og nye koncepter eller services, der øger eller effektiviserer sundhed og velfærd for danske borgere.

Den nationale sundhedsklynge Danis Life Science Cluster har gennemført projekt, som er støttet med 7,9 mio. kr. fra EU’s Regionalfond. Øvrige partnere i projektet er Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Syddansk SundhedsInnovation. VISE begyndte i slutningen af 2018 og sluttede med udgangen af december 2021.

Læs mere om VISE på projektets hjemmeside

Læs mere i vores projektdatabase

FAKTA OM EU’s Regionalfond

I perioden 2014-2020 investerer EU's Regionalfond, Socialfond og danske partnere hvert år 1 mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet.

Regionalfondsprogrammet for 2014-2020 er målrettet bedre vækstvilkår for små og mellemstore virksomheder, der spiller en vigtig rolle i at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark.

Derfor medfinansierer EU's Regionalfond projekter, der skal:

  • Styrke virksomhedernes innovationsevne
  • Udarbejde vækstplaner for virksomhederne
  • Hjælpe virksomhederne med at blive mere ressourceeffektive
  • Understøtte bæredygtig, grøn byudvikling i kommuner med byer over 30.000 indbyggere