Nyhed

Nye medlemmer af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse byder velkommen til Nanna Højlund og Ulrik Gernow, der netop er udpeget som medlemmer af bestyrelsen.

  • 31. januar 2023
  • Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion
  • Iværksætteri
  • Grøn og cirkulær omstilling
  • Innovation og styrkepositioner
  • Digitalisering og automatisering
  • Internationalisering
  • Turisme
Ulrik Gernow og Nanna Højlund er udpeget til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Ulrik Gernow og Nanna Højlund er nye medlemmer af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (foto: Grundfos og Fagbevægelsens Hovedorganisation)

Erhvervsminister Morten Bødskov har netop udpeget Ulrik Gernow som nyt medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Udpegningen sker på baggrund af indstilling fra Dansk Industri.

Til daglig er Ulrik Gernow Group Executive Vice President og COO i Grundfos, der er verdensførende inden for energieffektive og intelligente pumpeløsninger. I Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse erstatter Ulrik Gernow Peter Rindebæk, der trådte ud af bestyrelsen kort før årsskiftet. 

Erhvervsministeren har ligeledes udpeget Nanna Højlund som nyt medlem af bestyrelsen. Udpegningen sker efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor Nanna Højlund er næstformand. Hun erstatter Ejner Holst, der – ligesom Peter Rindebæk – har været medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse siden december 2018.

En stor tak til både Peter Rindebæk og Ejner Holst for arbejdet i bestyrelsen – og velkommen til Nanna Højlund og Ulrik Gernow!

Se alle bestyrelsens medlemmer