Nye sundhedsløsninger fra EU-projekt løfter, hjælper og forbedrer livet for borgerne

Et apparat, der kan hjælpe patienter med inkontinens, så de slipper for medicin med bivirkninger. Teknologi, der forebygger baglårsskader hos fodboldspillere, og en dims, der sparer sengeliggende patienter for anstrengelsen med at hoste slim op.

Og listen af nye, innovative sundhedsprodukter, som gør livet og hverdagen nemmere for patienter og borgere, er meget længere. De mange nye løsninger er alle resultater af EU-strukturfondsprojektet ”Sundhedsteknologisk Serviceprogram (SSP)”, som Life Science Innovation North Denmark (LSI) med stor succes har kørt i Nordjylland siden maj 2017.

Projektet, der er medfinansieret med 18 mio. kr. fra EU’s Regionalfond, har affødt en række nye innovationssamarbejder mellem iværksættere, virksomheder, videninstitutioner og det offentlige sundhedssystem.

I langt de fleste tilfælde kendte parterne ikke hinanden, inden EU-projektets folk førte dem sammen i bæredygtige og innovative samarbejder. Den matchmaking har ud over de spændende sundhedsprodukter også skabt en række innovative iværksættervirksomheder i det nordjyske.

"Vi vil ikke være overraskede, hvis projektet ender med 12 nye, innovative virksomheder,” siger chefkonsulent Trine Søby Christensen i LSI.

Fysiometer i Brønderslev og InnoCon Medical i Aalborg er blandt de nye, innovative virksomheder, som i EU-projektet har udviklet og forfinet sundhedsprodukter, som efterfølgende er kommet på markedet.

Fysiometer har udviklet en metode og en teknologi, der kan forebygge skader i baglåret. Den nye teknologi er testet i samarbejde med danske superligaklubber, og Fysiometer er i øjeblikket ved at sælge sit system til et par Premier League-klubber.

"EU-støtten har gjort en afgørende forskel, for vi har brugt mange timer på udvikling, som det havde været meget svært for os at skaffe finansieringen til,” siger Martin Grønbech Jørgensen, der sammen med en partner driver Fysiometer.

Iværksætter: Innovationssamarbejde er uvurderligt

InnoCon Medical har fået hjælp til udviklingen af en elektrode, der populært udtrykt sætter strøm til nerverne for at lindre urin- og afføringsinkontinens. Nervestimulation til behandling af inkontinens har været benyttet som indopererede systemer siden 1990’erne, men Aalborg-virksomheden er gået skridtet videre og har skabt et system, der kan sættes på huden. Patienten slipper dermed for en operation og aflastes samtidig for inkontinens-medicin, som ofte giver bivirkninger.

"Det helt afgørende for os har været, at vi som led i projektet har kunnet opbygge et uvurderligt samarbejde med forskere på Aalborg Universitet, urologiske eksperter på Aalborg Universitetshospital og to specialfirmaer,” siger Dianna Mærsk Knudsen, director of Clinical Affairs and Marketing i InnoCon Medical.

Der er foreløbig skabt 19 innovationssamarbejder i det nordjyske projekt, og det endelige antal ventes at ende på 28. En del af forklaringen på de mange bæredygtige partnerskaber er den matchmaking-metode, som projektet har udviklet.

Her matches iværksættere med videninstitutioner og aftagere, primært i den offentlige sundhedssektor. Kun levedygtige idéer og løsninger kan få EU-støtte, og det sikres gennem hele tre screeninger i et hurtigt forløb på blot seks uger:

For det første en problemanalyse, der afdækker, om der er et behov for, efterspørgsel på og en målgruppe til løsningen eller produktet. Dernæst følger en egentlig ansøgning, og afslutningsvis har samarbejdspartnerne 10 minutter til at fremlægge projektidéen foran et ekspertpanel, hvilket har givet overraskende oplevelser.

"Her så vi en professor stå sammen med to HHX-studenter på 19 og 20 år og præsentere et spændende produkt, der kan hjælpe respiratorpatienter. Generelt er der stor interesse for projektet blandt forskerne på Aalborg Universitet og specialisterne på universitetshospitalet, som ser en mulighed for at bidrage med data og ny viden,” siger Trine Søby Christensen.

EU-projektet er meget populært blandt studerende fra Aalborg Universitet og professionshøjskolen UCN, og der er løbende tilknyttet 14 studiegrupper.

"Det er fantastisk, hvad de studerende bidrager med, og flere af dem er efterfølgende blevet ansat i virksomheder, som var en del af projektet,” tilføjer chefkonsulenten.

Hjælp til tiden efter støtten

Udvikling og innovation af medico-produkter er tidkrævende og koster mange penge. Derfor har Life Science Innovation North Denmark nedsat et funding-panel, som hjælper med at skubbe projekterne videre, når støtten fra EU-projektet udløber. Det er blandt andet sket i samarbejde med Vækstfonden og Innovationsfonden, som har hjulpet flere produkter videre til markedet.

"Vi har øje for både rekruttering og arbejdet efter, projektet er afsluttet, så vi sikrer, at de gode resultater så hurtigt som muligt kommer videre mod kommercialisering. For det kræver flere penge, end de fleste investorer har,” siger Bo Christensen, direktør i LSI, og tilføjer, at interessen for sundhedsteknologi-projektet fortsat er stor.

EU-projektet gik i december 2019 ind i sin sidste fase med søsætningen af 11 nye innovationssamarbejder, som skal være afsluttet, når projektperioden udløber i februar 2021.

"Det er glædeligt, at vi både kan levere unikke og tunge projektresultater og samtidig hverdagsinnovation. Det viser, at der er en masse aktivitet, og at der sker noget på gulvet hos iværksætterne. Hverdagsopfindelserne får måske nok en teknisk kortere levetid, men til gengæld stor udbredelse i målgrupperne i den tid, de bruges,” siger Trine Søby Christensen.

Iværksættere tror på fremtiden

Både i Fysiometer og InnoCon Medical har LSI-projektet bidraget til en tro på en fremtid for konsortiernes produkter.

"Vi er nået utrolig langt i det år, vi har været en del af EU-projektet, og vi har haft stor glæde af samarbejdet,” siger Martin Grønbech Jørgensen, som blandt andet har fået hjælp af UCN til at interviewe spillere og trænere i superligaklubberne om deres baglårs-teknologi. ”Det er vigtigt at tale med kunderne, for hvis de som kunder ikke kan se nogen værdi i det, vi laver, er der jo ingen grund til at lave det,” lyder det fra den nordjyske iværksætter.

Hos Dianna Mærsk Knudsen i InnoCon Medical er troen på fremtiden også styrket i løbet af det sidste års tid. Den første funktionelle udgave af den nye inkontinens-teknologi er blevet klar, og der er allerede kommet positive vurderinger efter de første kliniske studier på tre danske hospitaler.

"Inkontinenspatienter er en meget stor og dårligt behandlet patientgruppe. Det gør markedet meget attraktivt for os, og vi har private investorer, som tror på det her på langt sigt. Så selvom udviklingen af medico-produkter tager meget lang tid og er meget dyrt, har projektet givet os ro i maven,” siger Dianna Mærsk Knudsen.

Flere innovative sundhedsprodukter fra LSI

Hang-on-home:

Løsning som samler sygehuspatienters ejendele ét sted; i en kasse af engangspap, som hænges på sygesengen. Da produktet laves af engangsmateriale, sikres maksimal hygiejne. Løsningen reducerer risikoen for kontaminering og for, at patientens ejendele forsvinder eller går i stykker under transport. Testet på seks afdelinger på Aalborg Universitetshospital, og Region Nordjylland har netop købt 5.000 kasser. Konsortiet bag har stiftet selskabet Innoflex.

Trachflush:

Et apparat, der efterligner menneskers host. Har stor betydning for sengeliggende, som danner slim og sekret og har svært ved at hoste det op. Teknologien efterligner et host, der sender slimen ned i spiserøret, og patienten slipper for at få sug op til 4-6 gange i døgnet. 

FAKTA Om ”Sundhedsteknologisk Serviceprogram”

Projektet udvikler nye løsninger inden for sundheds- og velfærdsinnovation i Nordjylland. Målet er at skabe mindst 28 offentligt-private innovationssamarbejder inden for sundhedsteknologi mellem iværksættere, virksomheder og videninstitutioner inden for sundhedsområdet. Projektet begyndte 1. maj 2017 og afsluttes 28. februar 2021. EU’s Regionalfond har medfinansieret projektet med 18 mio. kr. Bag projektet står Life Science Innovation North Denmark, Aalborg (LSI) sammen med University College Nordjylland (UCN), Aalborg Universitet og Region Midtjylland.

FAKTA Om EU’s Regionalfond

I perioden 2014-2020 investerer EU's Socialfond, Regionalfond og danske partnere hvert år 1 mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet.

Regionalfondsprogrammet for 2014-2020 er målrettet bedre vækstvilkår for små og mellemstore virksomheder, der spiller en vigtig rolle i at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark. Derfor medfinansierer EU's Regionalfond projekter, der skal:

• Styrke virksomhedernes innovationsevne
• Udarbejde vækstplaner for virksomhederne
• Hjælpe virksomhederne med at blive mere ressourceeffektive.