Nyhed

SMV’er skal have lettere ved at rekruttere unge

Små og mellemstore virksomheder i Danmark skal tale direkte til fremtidens arbejdskraft. Ved at gøre bæredygtighed til en del af rekrutteringen af unge medarbejdere, bliver det lettere for virksomhederne at rekruttere og fastholde, fordi det fylder for den yngre generation.

  • 31. oktober 2025
  • Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion
Ung i arbejde til social inklusion

Foto: iStock.com/sturti

Mange SMV’er efterspørger kvalificeret arbejdskraft samtidig med, at de unge har langt større forventninger til, at deres arbejdsplads har et tydeligt fokus på at skabe en bedre og mere bæredygtig verden.

Det skaber nye muligheder for de SMV’er, der styrker deres strategiske arbejde med bæredygtighed og ESG som en del af deres rekruttering og fastholdelse af unge medarbejdere. Det kan for eksempel ske gennem nye samarbejder og partnerskaber på tværs af sektorer.

Forperson i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Christian Motzfeldt, ser det som en fornem opgave at gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere unge medarbejdere:

”Vi sammentænker flere dagsordener, så social innovation bidrager til at styrke SMV’ernes konkurrenceevne og samtidig sikrer unge menneskers tilknytning til arbejdsmarkedet. På den måde kommer flere unge mennesker i job – det kan være dem, der allerede har en tilknytning til arbejdsmarkedet i starten af deres karriere, eller hvis de midlertidigt er uden job. Investeringen vil dermed ikke kun styrke arbejdsmarkedets fremtidige robusthed, men også til en mere inkluderende og bæredygtig udvikling for samfundet som helhed,” siger han.

SMV’erne skal blandt andet kunne få hjælp til udvikling af digitale værktøjer, strategiske handlingsplaner og tilpasning af eksisterende rekrutteringsprocesser, så ESG bliver en integreret del af virksomheden. 

Ansøgningsrunden “Styrket rekruttering af unge gennem ESG-branding" er åben nu og frem til den 8. januar 2026 kl. 12.00. Læs mere her

Webinar:
Hvis du er interesseret i ansøgningsrunden, har du mulighed for at få information og stille spørgsmål til webinaret den 26. november kl. 10.00 - 11.30. Tilmeld dig her

Fakta om indsatsen og ansøgning:

  • Der annonceres 2,67 mio. kr. under prioritet 5 i EU’s Socialfonden Plus.
  • Der stilles krav om, at ansøgere søger den fulde pulje, så alle midlerne kan gå til ét projekt med henblik på kritisk masse. Ansøgeren kan være en privat eller offentlig aktør.
  • Fristen for at søge midlerne er den 8. januar 2026 kl. 12.00.
  • Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer at behandle ansøgninger på bestyrelsesmødet den 5. maj. 2026. 
     
Billede af Camilla

Kontakt

Vil du vide mere om indsatsen eller tidligere projekter? Så kontakt Erhvervsstyrelsen:

Camilla Wilms Jensen
Fuldmægtig
Mail: [email protected] 
Tlf. 35291742

Pressekontakt

Natascha Kalika Østergaard
Presse og kommunikation
Mail: [email protected] 
Tlf. 35291709