Projektbeskrivelse
Projektet 'Bæredygtige destinationer i praksis 2.0' har til formål at omsætte dogmer for bæredygtig destinationsudvikling til konkret handling på tværs af 16 destinationsselskaber. Dette vil ske gennem udvikling af CO2-roadmaps og klimahandleplaner samt konkret klimahandling, bl.a. ved at bidrage til en grøn omstilling af virksomheder og turismeerhverv bredt set. Projektet består af fem arbejdspakker, der omfatter udvikling af CO2-roadmaps og klimahandleplaner i 16 destinationer, masterclasses og erfa-grupper om bæredygtig turisme, lokal klimahandling i syv destinationer, data der understøtter bæredygtighedsarbejdet og bæredygtighedscertificering af de destinationsselskaber, der endnu ikke har en certificering.