Projektbeskrivelse
Projektet udvider eksisterende open-access faciliteter hos hhv. Teknologisk Institut og FermHub Zealand med relevant udstyr til præcisionsfermentering, således at de opgraderede faciliteter endnu mere effektivt kan hjælpe danske virksomheder med at realisere deres vækstpotentiale og komme hurtigere på markedet. Projektet fjerner konkrete barrierer for biosolutionsvirksomheder, som i dag mangler adgang til fleksibel testkapacitet og produktionsnær opskalering. Dette vil ske gennem udvidelse af testkapacitet i mindre skala, udvidelse af fermenteringsfaciliteter i industriel skala samt en forøgelse af bredden i downstream-processering. Dermed udvikles og styrkes Danmarks førerposition inden for biosolutions ved at accelerere udvikling og kommercialisering af biobaserede løsninger.