Projektbeskrivelse
Projektet har til formål at styrke den bæredygtige turismeudvikling i og omkring Vadehavet ved at udvikle autentiske, kvalitetsrige oplevelser, der forener områdets natur og kultur, samt underbygge bevidstheden om det bæredygtige valg. Der vil gennem partnerskaber blive skabt nye koncepter for guidede ture, pakkeløsninger, og projektet vil fokusere på et nyt potentiale i erhvervsturisme. Bæredygtighed er projektets omdrejningspunkt ved at understøtte den grønne omstilling, forbedring af gæsteoplevelsen og øge kvaliteten af tilbud forventes bæredygtighed at blive det naturlige førstevalg for både turister og erhvervsaktører. Projektet styrker bl.a. lokale aktørers kompetencer, fremmer grøn omstilling og implementerer data- og nudgingbaseret visitor management.