Projektbeskrivelse
Projektets overordnede formål er at etablere et fælles destinationsselskab i Trekantområdet med udgangspunkt i følgende seks kommuner: Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle.
Projektet vil i første fase have fokus på at afklare alle relevante forhold omkring den formelle etablering af et fælles destinationsselskab, herunder konsolidere sig med en overordnet strategi. I næste fase vil projektet udvikle destinationens fælles kernefortælling, kunde-, produkt- og aktørstrategi samt kvalitetscirkler til udvikling af turismeoplevelsen.