Faglært efter 30 år ved samlebåndet: "Bare fordi man er over 50 år og ufaglært, er man absolut ikke færdig"

En 55-årig mand fik for 30 år siden en tømreruddannelse, men har ikke arbejdet som tømrer i mange år. En 51-årig kvinde er uddannet damefrisør, men har ikke praktiseret i en årrække. Begge er ledige. Hvad er deres erfaringer værd på arbejdsmarkedet i dag?

Ikke meget, vil mange nok indvende, men et stort og succesfuldt EU-strukturfondsprojekt, ”Vejen til varige jobs gennem kompetenceløft” i Nordjylland har vendt op og ned på forestillingerne om, at ufaglærte eller faglærte med forældede uddannelser ikke har en chance på dagens jobmarked.

Et tredje eksempel fra det nordjyske projekt er Lea Poulsen, 52 år og ufaglært ledig, men med 30 års erfaring fra en række virksomheder på havnen i Hirtshals. Efter en sygemelding var hun kommet på dagpenge og satte sig – med projektets hjælp - på skolebænken for at tage en tre og et halvt år lang uddannelse som ernæringsassistent.

Eksamensbeviset kom i land lige før sommerferien, og nu leder hun efter fast arbejde – fuld af ny viden, selvtillid og tro på fremtiden:

Bare fordi man er over 50 år og ufaglært, er man absolut ikke færdig. Jeg vil tro, at jeg har forlænget min tid på arbejdsmarkedet med nogle år med min uddannelse. Mon ikke der er 12-14 gode år i mig endnu?”

Anerkendelse og papir på evner

De tre deltagere fra EU-projektet oplevede, at deres arbejdserfaringer blev gennemgået og vurderet – og at deres kompetencer havde værdi nok til at kunne indgå i en jobsøgning. Det har givet de ledige mod på mere aktiv jobsøgning, og en række ledige er kommet i uddannelse eller arbejde efter at have deltaget i projektet, der er støttet med 19,8 mio. kr. af EU’s Socialfond.

Fra september 2015 til januar 2020 har 537 ledige ufaglærte i det nordjyske projekt fået hjælp til afklaring af deres kompetencer via en RealKompetenceVurdering (RKV). RKV kan sammenlignes med et avanceret CV, og for mange ledige i projektet har det været en øjenåbner og ført til valg af uddannelse eller nye jobtyper.

En stor del af den målgruppe, vi arbejder med, er blevet glemt, fordi de går alene med deres problemer, men hvis vi gør en indsats for dem, blomstrer de op. Når du får anerkendelse og papir på hvad du kan, en RealKompetenceVurdering, sker der noget med folks selvforståelse,” siger projektleder Tom Levi Larsen.

Højkonjunktur ændrede projekt

Projektet har også givet 410 ufaglærte i job en RKV-afklaring og en uddannelsesplan, men da langt størstedelen af projektet er afviklet under højkonjunkturen før COVID-19, har den del fyldt mindre end planlagt. 

Projektleder Tom Levi Larsen forklarer:

Projektet var oprindeligt målrettet personer med en del praktisk erfaring og mange kurser i bagagen, så de ikke havde brug for skoleuddannelse, men hurtigt kunne få en RKV og med den i hånden søge job. Men vi kunne ikke få nok i denne gruppe, fordi de på grund af travlhed ikke kunne undværes i virksomhederne.”

Projektet blev derfor omlagt til en langt mere omfattende og håndholdt indsats for de ledige ufaglærte. Her har RKV-værktøjet spillet en nøglerolle: Med det i hånden er der skabt klarhed over de lediges egne kompetencer, og samtidig har værktøjet givet merit for tidligere arbejdserfaringer. Sammenlagt var det i mange tilfælde nok til at sende den ledige i uddannelse eller tilbage på arbejdsmarkedet.

Vi fik sat ord på, hvad de havde med sig i bagagen, og pludselig kunne de forklare, hvad de kunne, og var i stand til at gå ud og søge jobs. Det viste sig ofte, at de havde masser af kompetencer,” siger Tom Levi Larsen.

Håndholdt indsats er afgørende

For Lea Poulsen var RKV-vurderingen vigtig, men mindst lige så vigtig var den håndholdte indsats fra medarbejderne på projektet og i kommunens jobcenter samt støtten fra familie og venner, da hun efter 30 år på arbejdsmarkedet stod på tærsklen til en uddannelse.

Jeg havde mange overvejelser. Var jeg nu klog nok? Kunne jeg klare mig sammen med langt yngre klassekammerater, kunne jeg finde ud af programmerne, kunne jeg lave en stor opgave og gå til eksamen? Men da jeg var færdig med grundforløbet, som svarer til 10. klasse, var jeg sikker på, at jeg nok skulle klare uddannelsen,” fortæller Lea Poulsen.

Ekspert: Stor gevinst i kompetenceløft

Projektet får en positiv vurdering i den eksterne evaluering, der sætter fokus på erfaringerne i projektet. Ifølge seniorprojektleder Morten Brunø fra konsulentvirksomheden COWI er styrken i projektet RKV-værktøjet, som omsætter mange års uformelle kompetencer til reelle kompetencer, der kan sættes på cv’et.

Mange deltagere i projektet har beskrevet det som en øjenåbner at få lavet en RKV. At det virkede som om, man holdt et spejl op foran dem, hvor de fik øje på deres kompetencer,” siger Morten Brunø.

Ifølge COWI er der indlysende fordele ved kompetenceløft på arbejdsmarkedet, understreger Morten Brunø:

Der er en klar forskel på at være ufaglært og faglært, og effekten er tydelig ved at give ufaglærte uddannelse. De mennesker, man har kørt igennem kurser, står jo også i fremtiden med flere og stærkere kompetencer, og alene her er der en langtidseffekt.”

Lea Poulsen er enig, men peger på, at selvom valget kan synes nemt, er det ikke altid nemt at gennemføre for en ufaglært:

Mange i min situation siger, at de godt kunne tænke sig noget andet. Men de er bange for at slippe deres job og er bekymrede for, om de vælger den rigtige uddannelse, og om de kan klare at gå tilbage til skolebænken. Men de ufaglærte jobs forsvinder stille og roligt, og selv når man skal arbejde på havnen i Hirtshals, kræver det efterhånden en eller anden form for uddannelse.”

Mange deltagere i projektet har stået med problemer, der omfatter mere end ledighed – fx ordblindhed, sociale udfordringer etc. Det har gjort det endnu sværere for dem at grave sig ned i deres reelle kompetencer.

Akademikere kan typisk reflektere over kompetencer og cv, men hvis du er bogligt meget svag, har haft meget praktisk orienterede jobs og ofte dårlige erfaringer med uddannelse, er det ofte meget vanskeligt at skulle forholde sig til uddannelse og egne kompetencer. Her har projektet absolut gjort en forskel,” siger Morten Brunø.

Lea Poulsen blev færdiguddannet i juni og leder nu efter sit første job som ernæringsassistent. Hun sigter mod at arbejde i en kantine eller en børnehave:

Jeg er sikker på, at der kommer et job til mig. Jeg har jo 30 års erfaring og en helt frisk uddannelse,” slutter hun optimistisk.

Fakta om Vejen til varige job gennem kompetenceløft

Socialfondsprojektet ”Vejen til varige job gennem kompetenceløft” er den hidtil største indsats i Nordjylland for at få ufaglærte til at blive faglærte. Projektet kørte fra september 2015 frem til udgangen af januar 2020.

Det overordnede mål var at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft i form af flere faglærte i Nordjylland. Projektets målgruppe var voksne ufaglærte over 25 år – både ufaglærte ledige og ufaglærte i arbejde.

Projektet blev støttet med 19,8 mio. kr. fra EU’s Socialfond.

Operatør: AMU Nordjylland. Partnere: Erhvervsskolerne Aars, EUC Nord (Hjørring), EUC Nordvest (Thisted), TechCollege Aalborg. Øvrige partnere: Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, de nordjyske kommuner og erhvervsservicekontorerne i Region Nordjylland.

Læs beskrivelsen af projektet i vores projektdatabase

Fakta om EU's Socialfond

I perioden 2014-2020 investerer EU's Socialfond, Regionalfond og danske partnere hvert år 1 mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet.
Socialfondsprogrammet for 2014-2020 er målrettet iværksætteri, uddannelse og social inklusion. Vi skal have flere nye virksomheder og en dygtigere arbejdsstyrke. Det er afgørende forudsætninger for at øget produktivitet, konkurrenceevne og vækst.

Derfor medfinansierer EU's Socialfond projekter, der skal:

• Øge iværksætteraktiviteten og sørge for vækstrettet kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder
• Fremme social inklusion – via særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, indslusningsforløb til arbejdsmarkedet og socialøkonomiske virksomheder
• Styrke erhvervsuddannelserne, erhvervsfaglige uddannelser og videregående uddannelser.