Grøn Cirkulær omstilling i Danmark (Plast)

Info om indsatsen

  • Startdato

    27. juni 2019
  • Slutdato

    31. december 2022
  • Samlede støtteberettigede projektudgifter (kr.)

    48.777.622
  • EU-midler til projektet (kr.)

    23.798.602
  • Decentrale erhvervsfremmemidler (kr.)

    4.423.792
  • Geografi

    Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Fyn, Hovedstaden, Bornholm
  • Finansiering

    EU’s Regionalfond, Decentrale erhvervsfremmemidler
  • Indsatsområde

    Grøn omstilling og cirkulær økonomi
  • Støttemodtagerens navn

    CLEAN

Projektbeskrivelse

Projektet "Forretningsmæssige potentialer ved plastgenanvendelse" er delindsats C i en overordnet indsats om grøn og cirkulær omstilling i SMV'er.

Projektgruppen bag delindsatsen består af CLEAN, Lifestyle & Design Cluster, Erhvervshusene, Plast Center Danmark, Danish Food Innovation, Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark, Gate21, Dansk Industri, universiteter, arkitekt- og fagskoler.

Formål og forventet effekt

I 2030 skal alle EU-lande genanvende 55% af deres emballageplast. I Danmark bliver 31% af den plast, der har været brugt til emballage, genanvendt. Det skaber både udfordringer og muligheder.

Formålet med delindsats C er at understøtte danske SMV'er i at udnytte denne mulighed. Udgangspunktet er at møde virksomhederne, der hvor de er på rejsen mod en mere cirkulær udnyttelse plast og at kunne tilpasse indsatsen til den enkelte virksomhed.

I delindsats C, vil der være et stort fokus på værdikædesamarbejder, som ofte er en afgørende faktor i at øge genanvendelse af plast og høste de forretningsmæssige gevinster.

De forventede effekter er, at mere end 106 SMV'er får en konkurrencefordel ved at have udarbejdet en cirkulær forretningsplan. Et forventet antal på 106 SMV'er vil i projektperioden gå i gang med at effektuere indsatsen omkring cirkulær udnyttelse af plast, hvilket vil føre til CO2-besparelser samt øget vækst og beskæftigelse. En del af de deltagende SMV'er arbejder med såkaldte "enabling technologies". Dvs. teknologier, der vil gøre et stort antal andre virksomheder i stand til at udnytte plast på en mere bæredygtig måde.

Aktiviteter

Delprojekt C kan betragtes som en trappe, hvor hver aktivitet har til formål at løfte virksomhederne på et højere vidensniveau og igangsætte flere målrettede cirkulære initiativer.

Projektet indeholder seks overordnede aktiviteter.

  1. Rekruttering og ressourceanalyser, for at sikre at der sættes ind på det rigtige sted.
  2. Netværksaktiviteter, der øger vidensniveauet og involverer flere SMV'er i den cirkulære omstilling.
  3. Vouchers til virksomheder, der vil hurtigt i gang med den cirkulære omstilling.
  4. Tilskud til investering i maskiner og udstyr.
  5. Værdikædebaserede netværksprojekter, der skal løfte tværgående problemstillinger.
  6. Plastfaglige værdikædeprojekter, der accelererer den grønne omstilling.

Herudover vil projektet bestå af kommunikations- og internationaliseringsaktiviteter rettet bredt i mål.