Projektbeskrivelse
Projektet vil demonstrere en mere energieffektiv måde at producere ultrarent vand til elektrolyse.
Projektet vil teste om produktionen af ultrarent vand kan blive mere effektiv i en overfladebehandlet PHE ferskvandsgenerator, og samtidig teste brugen af restproduktet fra afsaltningen (brine) til CO2-fangst.
Disse elementer testes ved at pålægge og teste coating på et nyt substrat, konstruktion af en coatet PHE ferskvandsgenerator, samt test af CO2-fangst med brine fra havvand. Det endelige produkt er en coatet PHE ferskvandsgenerator som er mere effektiv og kan operere ved 90-100 grader uden at aflejringer af salt opbygges og som kan producere 3 - 6 gange så meget ultrarent vand som en ikke-behandlet enhed.
Projektet vil fremme udviklingen af elektrolyse og gøre denne mere konkurrencedygtig, men samtidig fremme udviklingen af CO2-fangst og mindske CO2-udledningen.