Projektbeskrivelse
Projektet har til formål at støtte de relevante SMV’ers bidrag til den danske lydindustri. Den danske lydbranche er kendetegnet ved en høj grad af innovation, men en stor del af innovationen sker i de større virksomheder. I modsætning til dette er der en lang række SMV’er, der ikke har det samme høje innovationsniveau, og det er projektets hovedformål at styrke dette.