Nyhed

Kan golfbaner blive grønnere? Ja, for nu kommer de store elplæneklippere

Den grønne omstilling forvandler fem golfklubber i Region Hovedstaden. EU-projektet Bæredygtig Bundlinje 2.0 har sat fart på udfasning af diesel og printede scorekort og skruet op for biodiversiteten.

  • 22. april 2022
  • Grøn og cirkulær omstilling
Elplæneklipper, Hørsholm Golf

Eldrevne robotplæne-klippere testes nu hos Hørsholm Golf. Det er målet, at de kan afløse klubbens brændstofdrevne maskiner og dermed bidrage til golfklubbens grønne omstilling. 
Foto: Hørsholm Golf

Landets golfklubber har arbejdet med grøn omstilling i mange år, men især fem storkøbenhavnske klubber har i de seneste par år haft ekstra fart på arbejdet med bæredygtighed, biodiversitet og energiforbrug. 

De fem klubber deltager i EU-projektet Bæredygtig Bundlinje 2.0, som hjælper virksomheder i Hovedstadsområdet med grøn og cirkulær forretningsudvikling. I Hørsholm Golf betyder den grønne omstilling, at medlemmerne i den kommende tid vil kunne se en elektrisk robotplæneklipper, der ubemandet klipper græs på banen.

Chefgreenkeeper Anders Kamp Mortensen forklarer:

”Vi undersøger, om det kan betale sig at skifte fra dieselmaskiner til eldrevne robotklippere i vores maskinpark. Vi ser her både på, hvor meget CO2-aflastning, besparelse på brændstof og ekstra arbejdstimer, vi kan få ud af det.”

Han tilføjer:

”Hvis det går godt, kan vi sætte robotterne til at klippe fairways og semirough. Den arbejdstid, vi sparer her, kan vi i stedet bruge på at forbedre kvaliteten på greens og bunkers.” 

Testprojektet gennemføres i samarbejde med Husqvarna-koncernen, som leverer en GPS-styret testmodel. Eksperter fra Bæredygtig Bundlinje 2.0, som er støttet af EU’s Regionalfond med 13,9 mio. kr., har hjulpet med at kortlægge og analysere golfklubbens nuværende energiforbrug og med at finde relevante samarbejdspartnere.

Markant klimaaflastning

Bæredygtig Bundlinje 2.0 arbejder med 100 virksomheder, der er på forskellige stadier i projektet. Virksomhederne får en voucher på ca. 50.000 kr., som de kan ”købe ind for” i projektets mange tilbud og forløb. 
Den potentielle miljøgevinst i projektet er høj: Hvis alle deltagende virksomheder implementerer indsatserne fra deres nye, grønne forretningsmodeller, vil det samlet set give en årlig besparelse på over 5.916 tons CO2. På samme måde kan virksomhederne potentielt spare 50.500 gigajoule på energiregnskabet og 889 tons materialer – hvert eneste år.

Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe, seniorprojektleder i Gate 21:

”Og så er der alt det, der ikke kan måles: Kompetenceløftet, begejstringen og den grønne modningsrejse i virksomhederne. Vi plejer at sige, at vi har skabt succes, når vi efterlader en virksomhed, der er blevet tændt af den grønne ild, for det har stor betydning for os, når virksomhederne efter vores projekt gerne skal videre i deres grønne omstilling.”

Hos Hørsholm Golf har EU-projektet også hjulpet med at se på udfasning af printede scorekort til fordel for elektroniske scorekort, som golfklubben i dag bruger ca. 18.000 kr. årligt på at have som et tilbud til sine kunder. Hvert år printes ca. 40.000 scorekort i klubben, som golfspillerne tager med sig ud på banen for at registrere deres score med papir og pen. 

Chefgreenkeeper Anders Kamp Mortensen tror, at det tal kan reduceres væsentligt med sparet papir og reduceret affald og dermed forbedret økonomi til følge:

”Vi kommer ikke til at lave forbud mod printede scorekort, men vi tror på, at de elektroniske scorekort, der også rummer vores baneguide, kan blive mere populære.”

Med hjælp fra Bæredygtig Bundlinje 2.0 er der desuden lavet en gennemgang af elforbruget i klubben, og med de stigende elpriser kan fx udskiftning til LED-pærer være tjent ind på to år, oplyser chefgreenkeeperen. Endelig er klubbens gamle oliefyr udskiftet med luftvarmepumper, hvilket også giver en betragtelig CO2-aflastning.

Anders Kamp Mortensen understreger, at der er dokumentation på den grønne omstilling, der er sket i klubben:

”Det skal give mening og have en effekt at lave grøn omstilling. Samtidig er der en del af vores grønne omstilling, som ikke har så meget med det golfmæssige at gøre – det er noget, vi gør, fordi vi ønsker at tage et ansvar for fremtidens klima.” 

Golfunion vil sprede erfaringer

Dansk Golf Union er partner i Bæredygtig Bundlinje 2.0, og de deltagende golfklubber ud over Hørsholm Golf er Albertslund Golfbane, Hjortespring Golfklub, Smørum Golfklub og Hedeland Golfklub. Klubberne mødes regelmæssigt som en del af deres deltagelse i projektet og deler deres erfaringer med fx bioaffald, omlægning af vognparker, øget biodiversitet, løsninger til at undgå affald på baner og bedre affaldssortering.  

Golfunionens banechef, Torben Kastrup Petersen, siger:

”Vores rolle er at få viderebragt de gode erfaringer, så den dybe tallerken ikke skal opfindes flere gange. Og vi håber at kunne sprede de gode erfaringer fra Bæredygtig Bundlinje 2.0 til flere klubber, når projektet stopper mod slutningen af 2022."

Torben Kastrup Pedersen forklarer, at den grønne omstilling har stået på i golfklubberne i nogle år efterhånden:

”I begyndelsen af projektet handlede det meget om at kortlægge energiforbrug, så kom de grønne regnskaber, og nu har vi en klimadagsorden. Her har golfklubberne meget at byde ind med, fordi de råder over relativt store arealer, som kan bidrage positivt til fx øget biodiversitet.”

Afbrænding gavner i Hjortespring

Hjortespring Golfklub har arbejdet med grøn omstilling i en del år, og det har især handlet om affaldssortering. Med hjælp fra Bæredygtig Bundlinje 2.0har klubben nu fået tal og data, der viser, hvilke metoder der bedst kan betale sig, og det har vendt om på gamle rutiner.

For andet år i træk har Hjortespring Golfklub valgt at brænde græsset i roughen af i stedet for at slå det og køre det væk. Foto: Hjortespring Golfklub

For andet år i træk har Hjortespring Golfklub valgt at brænde græsset i roughen af i stedet for at slå det og køre det væk. Foto: Hjortespring Golfklub

Chefgreenkeeper Tonny Jensen:

”Vi plejer at passe vores arealer ved at slå græsset og køre det bort. Men så fik vi lavet en rapport, der viser, at kontrolleret afbrænding er den løsning, der bedst kan betale sig. Så det gør vi på andet år nu, og det giver både mindre CO2-belastning og skaber øget biodiversitet, der gavner dyrelivet – og i sidste ende også vores medlemmer,” fortæller Tonny Jensen.

Kontrolleret afbrænding er en gammel plejemetode, som er ved at vende tilbage i Danmark. Primært på hedearealer, men også i golfklubber. Udover Hjortespring Golfklub har også Hørsholm Golf benyttet sig af metoden, og i Jylland er metoden også benyttet på golfbaner.

”Afbrænding er med til at fjerne næringsstoffer fra jorden og fremme en varieret og naturlig rough,” siger Torben Kastrup Petersen, der er banechef i Dansk Golf Union. Han slutter:

”De afbrændte områder vil ikke være sorte længe, for snart vil nye vækster spire op, og til sommer vil vi se forbedrede forhold for fx sommerfugle og bier og en styrket naturoplevelse,”

FAKTA Om Bæredygtig Bundlinje 2.0

Bag projektet står et stort partnerskab med 21 parter: Udover Gate 21, som er operatør, tæller partnerskabet ni kommuner, fem videninstitutioner (bl.a. DTU og Aalborg Universitet), fire brancheorganisationer og to energirådgivere. 

Målet er at hjælpe 100 små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden med at udvikle grønne og cirkulære forretningsmodeller. Alle virksomheder bliver tilbudt en energiscreening, der afdækker muligheden for energibesparelser. Derefter kan virksomhederne vælge mellem flere rådgivningsforløb inden for mere cirkulærøkonomiske initiativer. 

Bæredygtig Bundlinje 2.0 begyndte i april 2019 og løber til udgangen af oktober 2022.
EU’s Regionalfond har støttet med 13,9 mio. kr. 

FAKTA Om EU’s Regionalfond

I perioden 2014-2020 investerer EU's Regionalfond, Socialfond og danske partnere hvert år 1 mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet.
Regionalfondsprogrammet for 2014-2020 er målrettet bedre vækstvilkår for små og mellemstore virksomheder, der spiller en vigtig rolle i at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark. 

Derfor medfinansierer EU's Regionalfond projekter, der skal:

  • Styrke virksomhedernes innovationsevne
  • Udarbejde vækstplaner for virksomhederne
  • Hjælpe virksomhederne med at blive mere ressourceeffektive.
  • Understøtte bæredygtig, grøn byudvikling i kommuner med byer over 30.000 indbyggere