Kreativitet & Iværksætteri

Info om indsatsen

  • Startdato

    02.12.2014
  • Slutdato

    30.11.2020
  • Samlede støtteberettigede projektudgifter (kr.)

    54.943.271
  • EU-støtte til projektet (kr.)

    25.129.630
  • Geografi

    Sydjylland, Fyn
  • Finansiering

    Socialfonden
  • Indsatsområde

    Iværksætteri
  • Støttemodtagerens navn

    Svendborg Erhvervskontor

Projektbeskrivelse

Projektet Kreativitet & Iværksætteri/Projekt Medstrøm har til formål at skabe øget iværksætteri og vækst inden for kreative erhverv i Region Syddanmark – og at fremme en forretnings- og vækstorienteret kultur omkring kreative virksomheder med salg og markedsorientering højt på dagsordenen. Projektet er baseret på et tværgående samarbejde mellem partnere i trekantsområdet og på Sydfyn, som hver især har forskellige erfaringer med at fremme iværksætteri og vækst inden for de kreative erhverv. Projektets koordinerede vækstindsats har til formål at:

  • tiltrække flere med videregående uddannelser og bedre potentielle iværksættere inden for de kreative erhverv, herunder design
  • etablere nye kreative og designrelaterede virksomheder
  • forretningsudvikle og vækste kreative iværksættere, der allerede er etableret
  • forretningsudvikle etablerede kreative iværksættere med stort vækstpotentiale, så de bliver til vækstiværksættere og dermed senere vækstvirksomheder.

Projektet bidrager også til at skabe vækst i yderområder, da indsatsens tilbud blandt andet er rettet imod kreative iværksættere i de tre yderområder; Svendborg, Langeland og Ærø.

Projektets målgruppe er kreative erhverv: 

  • arkitektur
  • bøger og presse
  • design
  • film og video
  • indholdsproduktion og computere
  • kunst og kunsthåndværk
  • musik
  • mode
  • møbler og interiør
  • radio og tv
  • reklame

Målgruppen omfatter også de kreative servicefag med fx konsulenter, undervisere og rådgivere inden for kommunikation, innovation, virksomhedsudvikling med mere.

Med udgangspunkt i de specifikke behov, der kendetegner iværksættere inden for kreative erhverv – og partnernes erfaringer med, hvad der virker – er der identificeret og udviklet en aktivitetsportefølje med fire målrettede og koordinerede tilbud til regionens iværksættere:

  1. Iværksættercamps á to til fem dage – Tankestrøm
  2. Korte intensive opstartsforløb – Power Up
  3. Ni måneders forretningsudviklingsforløb – Strømstyrke
  4. Individuelle vækstforløb over et år – Højspænding


Deltagerne forventes ikke at gå fra det ene forløb til det næste. Derimod kan man som iværksætter inden for kreative erhverv finde et målrettet og relevant tilbud uanset, hvilket sted man befinder sig på sin iværksætterrejse (fra idé og forretningskoncept, til opstart, vækst og ekspansion).

Alle hovedaktiviteter understøttes af netværksaktiviteter, valgfag og faglige workshops, matchmaking events og tilbud om adgang til test- og prototypefaciliteter (FabLabs) samt tværgående netværksaktiviteter.

Se slutevaluering af projektet

Hent PDF