Pre Scale Up

Info om indsatsen

  • Startdato

    02.12.2016
  • Slutdato

    30.11.2018
  • Samlede støtteberettigede projektudgifter (kr.)

    2.013.764
  • EU-støtte til projektet (kr.)

    260.317
  • Geografi

    Sydjylland, Fyn
  • Finansiering

    Socialfonden
  • Indsatsområde

    Iværksætteri
  • Støttemodtagerens navn

    S/I Erhvervshus Fyn

Projektbeskrivelse

Projektets formål er at skabe vækst i Region Syddanmark ved at forberede unge virksomheder og iværksættere på deltagelse i Scale Up Denmark. Projektet har både direkte effekter, når der henvises virksomheder til Scale Up vertikaler, men også en række vigtige indirekte effekter, idet virksomhederne/iværksætterne er langt bedre rustet til overlevelse, kapitaltiltrækning og til at bruge andre tilbud efter projektets gennemførsel.

Renset for afledte effekter og efterfølgende eventuelle Scale Up forløb leverer projektet i sig selv 120 nye jobs, 84 mio. kr. i méromsætning og 7,2 mio. kr. i méreksport. 30 virksomheder forventes at blive henvist til Scale Up.

I projektet kastes et fintmasket net ud over Region Syddanmark for at identificere potentielle kandidater til Scale Up Denmark. Projektet koordinerer allerede eksisterende tiltag og samler trådene fra eksisterende indsatser i kommunerne, klynger, erhvervsskoler, universiteter, iværksættermiljøer, co-working spaces, subregionale enheder, private aktører og andre, der beskæftiger sig med iværksætteri.

Projektet identificerer 250 iværksættere/nye virksomheder, som leder til, at 90 virksomheder/iværksættere med 135 personer screenes for blandt andet vækstpotentiale, fit med Scale Up vertikaler og teknisk samt kommerciel modenhed med henblik på et udviklingsforløb, som kan sætte virksomheden/iværksætteren bedre i stand til at imødekomme kravene fra Scale Up Denmark.

Der udarbejdes en plan for den enkelte virksomhed, og virksomheden kan modtage opkvalificering via:

  • Fælles forløb forankret på SDU eller i LedelsesAkademiet (for meget unge virksomheder). Her deltager mindst 90 deltagere fordelt på min. 60 virksomheder.
  • Fælles vertikalspecifikke forløb (for lidt mere modne virksomheder). Her deltager mindst 75 deltagere fordelt på mindst 50 virksomheder i 3-5 vertikaler.
  • Personlig sparring og coaching fra en rådgiver med tæt opfølgning (for virksomheder, som kræver megen hjælp). Her deltager mindst 40 virksomheder.
  • Mentoring med mindre opfølgning (for virksomheder, som skal ledes på rette vej, men ellers kan selv). Her deltager mindst 50 virksomheder.

Projektet har stor fokus på at opsamle virksomheder, der i første omgang ikke kan opnå forløb i Scale Up Denmark, men også at sende virksomheder videre til andre tilbud, når dette er det rigtige for dem.

Der arbejdes endvidere med rekruttering i hele landet, når det vides, at der findes virksomheder, der er klar til at flytte til Syddanmark.