Projektbeskrivelse
Det landsdækkende vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder skal gennemføres i en treårig periode. Projektet sigter mod, at styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i de deltagende produktionsvirksomheder.
Aktiviteterne i nærværende ansøgning; dækkende region Nordjylland, Syddanmark, Hovedstadsregionen og Midtjylland, vil være:
Væksttjek: Der skal gennemføres 890 væksttjek
Væksttjekket vil have fokus på at gøre virksomhedens vækstambition konkret og eksplicit samt identificere, hvilke områder virksomheden skal fokusere på. Herved får virksomheden gennemet væksttjek en kvalificeret dialog, som sætter fokus på udviklingsbehov og vækstbarrierer.
Væksttjekket er en dialogbaseret analyse med virksomhedens ledelse, som skal resultere i, at virksomheden får udarbejdet en handlingsplan, som adresserer en strategisk prioritering af forskellige initiativer for at forbedre virksomhedens konkurrenceevne, produktivitet og øge mulighederne for at realisere vækstpotentialet.
Output af væksttjek vil være en handlingsplan, der beskriver vækstpotentialer og udfordringer som væsentlige elementer i virksomhedens udviklings- og vækststrategi. Det faglige udbytte af væksttjekket vil være forskelligt fra virksomhed til virksomhed, men fælles er, at der udvikles en handlingsplan, som indeholder en strategisk prioritering af fremtidige initiativer, som kan styrke virksomhedens produktivitet og konkurrenceevne og understøtte udvikling og vækst de næste 3-5 år.
Vækstløft: Der skal gennemføres 445 vækstløft
Vækstløft er et individuel forløb, som har til formål at hjælpe virksomheden med at realisere handlingsplanen udarbejdet af væksttjek-konsulenten.
Output af vækstløftet vil være, at der over en periode gives konkret individuel rådgivning til, hvordan virksomheden realiserer sit vækstpotentiale. Her fokuserer rådgivningen på de emner eller dele heraf, som handlingsplanen fra Væksttjekket indeholder.
Der forventes ikke skabt nye vækstvirksomheder i programperioden. I perioden 2 til 5 år efter programperioden forventes skabt 32 vækstvirksomheder.