Handlekompetente Unge

Info om indsatsen

  • Startdato

    4. september 2018
  • Slutdato

    31. marts 2021
  • Samlede støtteberettigede projektudgifter (kr.)

    8.033.857
  • EU-midler til projektet (kr.)

    3.730.633
  • Geografi

    Sydjylland, Fyn
  • Finansiering

    EU’s Socialfond
  • Indsatsområde

    Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion
  • Støttemodtagerens navn

    Langeland Kommune

Projektbeskrivelse

Formål: At sikre kommende vækst og trivsel ved – gennem social inklusion – at hjælpe unge med alvorlige udfordringer til at påbegynde og gennemføre en uddannelse.

Projektet er sammensat af fem overordnede aktiviteter:

  1. et klubtilbud
  2. misbrugsrådgivning
  3. tilbuddet "Bliv handlekompetent"
  4. tilbuddet "Overgang til uddannelse"
  5. etablering af samarbejde med psykiatrien

Det samlede tilbud skal inkludere og opsamle unge, så de bliver en del af sunde netværk igennem klubben, der samtidig bliver de unges vej ind i tilbudsdelen "Bliv Handlekompetent", hvor de unge arbejder sammen med kompetencepiloter om at løse deres individuelle udfordringer. En del af disse udfordringer kan være psykiske, og de unge kan være i behandling i lokalpsykiatrien. Der kan også være tale om misbrug (erkendt eller uerkendt). I disse tilfælde vil der blive taget særlig hånd om dette gennem særlige indsatser og samarbejder mellem jobcentret, lokalpsykiatrien og misbrugsbehandlingen, således at den unge hele tiden får den optimale indsats fra alle parter.

Når de første udfordringer er kommet ned på et niveau, hvor den unge begynder at være klar til uddannelse, overgår de unge til tilbudsdelen "Overgang til Uddannelse". Her kan der tages særlige hensyn i forhold til de unges opstart på uddannelser, så de ikke altid mødes med et pres om at skulle bestå en eksamen fra dag ét. Der vil desuden også være et særligt samarbejde med fastholdelsesmedarbejdere på uddannelsesstederne. Dette skal sikre, at de unge ikke slippes af en instans, før der er etableret en god kontakt med den næste, og det er sikret, at den unge er blevet inkluderet i et nyt netværk.

I forhold til øvrige kommuner i regionen har Langeland en stor andel unge, der ikke vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for et år. Dette skyldes blandt andet en stor tilflytning af unge til kommunen.

Tilbuddet skal sikre at disse unge, der ofte har lidt flere nederlag, kommer videre i livet med en uddannelse, og at de bliver i stand til at blive aktive medborgere med erfaringer, uddannelse og beskæftigelse, hvorved de er med til at sikre fortsat vækst i regionen. Det samlede tilbud er blandt andet baseret på erfaringer fra projektet U-Turn i København samt tidligere og eksisterende projekter i Langeland Kommune.

Se slutevaluering af projektet

Hent PDF