Nyhed

Innovation i samfundets tjeneste: Nu løses en af de store gordiske plastknuder

Plastgenanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen og en række innovationspartnere er på vej med ny teknologi til plastsortering. Virksomhederne bruger innovationssamarbejder til at skabe vækst og arbejdspladser, og innovative virksomheder er med til at løse udfordringerne i den grønne omstilling, lyder det fra miljøklyngen CLEAN.
 

  • 4. oktober 2022
  • Innovation og styrkepositioner
Franz Cuculiza og Gitte B. Larsen, Aage Vestergaard Larsen A/S

For virksomheden Aage Vestergaard Larsen er missionen ikke kun at få plus på bundlinjen, men også at bidrage til at løse samfundets udfordringer – helt konkret som mere genanvendelse af det plastaffald, vi producerer, siger forretningsdirektør Franz Cuculiza, og bestyrelsesformand og hovedejer Gitte Buk Larsen, som også er kreativ direktør. Foto: Jakob Lerche Photo Studio

En af de store knuder i plastgenanvendelse i Danmark er på vej mod at blive løst. Om et års tid regner Aage Vestergaard Larsen i Mariager, Nordens største virksomhed inden for genanvendelse af plast i høj kvalitet, med at kunne bruge genanvendt plast til plast, der skal bruges til fødevarer. 

”Det har længe været en umulig drøm at få husstandssorteret plastaffald oparbejdet til en kvalitet, der kan overholde de strenge krav til fødevareemballage. Takket være et innovationssamarbejde med nogle af de førende aktører i værdikæden forventer vi at kunne præsentere en løsning om et år,” siger kreativ direktør Gitte Buk Larsen, som er anden generation i familievirksomheden Aage Vestergaard Larsen.

Tusinder af danske virksomheder arbejder på lignende vis i partnerskaber eller innovationssamarbejder på at skabe løsninger eller produkter, der kan skabe vækst og arbejdspladser. Mange af innovationssamarbejderne skrues sammen i Danmarks 13 klyngeorganisationer. 

En af dem er CLEAN, der samler virksomheder med løsninger og udfordringer inden for miljøområdet. CLEAN har flere gange hjulpet deres medlem Aage Vestergaard Larsen.

I Aage Vestergaard Larsen er udvikling lig med innovation, siger forretningsdirektør Frans Cuculiza:

”Genanvendelse af plast er kompliceret, og da vi i bund og grund ikke er eksperter på alle områder, vil vi ikke alene kunne udvikle de rigtige teknologier. Derfor er det vigtigt, at vi har hele værdikæden med på innovation, så vi kan gøre hinanden dygtigere.”

I 2021 havde CLEAN ca. 1.110 virksomheder med i sine aktiviteter, og 164 af virksomhederne var med i et innovationssamarbejde. Desuden har CLEAN i samme periode hjulpet 46 virksomheder videre i andre forsknings- og udviklingsprojekter. I CLEAN oplever direktør Kim Fredenslund udviklingen således: 

”Vi er sat i verden for at fremme innovation og derved skabe vækst og beskæftigelse inden for miljøområdet - et erhvervsområde, som i høj grad bidrager til at løse samfundets udfordringer med grøn omstilling og bæredygtighed. Især i det seneste år har vi fået mange flere virksomheder med, og vi er blevet dygtigere til vores håndværk og vores rolle som en neutral operatør, der faciliterer samarbejde ved at favne og række ud til en bred kreds af aktører inden for hele erhvervsområdet.”
 

Partnere bag plastløsning i Aage Vestergaard Larsen

Aage Vestergaard Larsen har siden august 2021 arbejdet sammen med nogle af værdikædens førende aktører om ny teknologi, der kan husstandssortere plastaffald og oparbejde det til en kvalitet, så det kan godkendes til produktion af fødevareemballage i plast. Det har hidtil været umuligt pga. manglende forsorteringskapacitet samt genanvendelsesanlæg med den rigtige teknologi. Innovationssamarbejdet har fået økonomisk støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).  Projektets parter er Orkla Danmark, LAKRIDS BY BÜLOW, Riemann, J. Krebs & Co., Hornbæk Plast og Aage Vestergaard Larsen. Foto: Aage Vestergaard Larsen

Innovationssamarbejde kan bestå af samarbejder mellem virksomheder (B2B), samarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner og mellem virksomheder og andre offentlige aktører. Målet for innovationssamarbejder er at skabe nye produkter eller løsninger. 

I 2021-2022 har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse finansieret klyngernes indsatser sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM), og bestyrelsen har netop givet tilsagn om yderligere 175 mio. kr. til programmet Innovationskraft i 2023-2024. UFM ventes at bidrage med yderligere 160 mio. kr. i de næste to år.

Klyngerne er nået langt

De 13 klyngeorganisationer, der holder til på 50 forskellige adresser over hele landet, når langt ud: I 2021 har ca. 7.000 virksomheder og ca. 300 uddannelses- og/eller forskningsinstitutioner deltaget i klyngeorganisationernes aktiviteter. 

LÆS OGSÅ: Klyngernes innovation skaber grønne gennembrud: ”Tidligere stod vi på sidelinjen – nu får vi bolden”

Christian Motzfeldt, formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse: 

”For to år siden fik Danmark et nyt landskab af videns- og erhvervsklynger, da omkring 60 klynger blev enige om at gå sammen i 13 klynger med det fælles mål at levere mere og bedre innovation til danske SMV’er. Det var en stor opgave, men i dag er klyngeorganisationerne en integreret del af erhvervsfremmesystemet og leverer et markant bidrag til den grønne omstilling.”

I CLEAN ser Kim Fredenslund, der også er assisterende talsperson for klyngerne, samme tendens: 

”Vi oplever, at både kommuner, forsyninger, videninstitutioner og store virksomheder, ligesom de mindre virksomheder, også ønsker at være med til at skabe løsninger, der gavner samfundet. Flere og flere virksomheder definerer i højere grad deres rolle ud fra evnen til at løse samfundsudfordringer, og vi ser det ske i mange klynger.” 

På Aage Vestergaard Larsen i Mariager er kreativ direktør Gitte Buk Larsen, der også er bestyrelsesformand i familievirksomheden, enig:

”Vi har siden virksomhedens grundlæggelse for 50 år siden haft gang i udviklingsprojekter, og innovation er en del af virksomhedens dna. Selvfølgelig skal vi tjene penge, men vi fokuserer ikke kun på bundlinje. Vi tager det meget alvorligt, at vi er sat i verden for at løfte genanvendelsesgraden på vores plastaffald, og vi er stolte af, at vi snart kan gøre det endnu bedre.”

FAKTA Om CLEAN

  • Landsdækkende klyngeorganisation for miljøteknologivirksomheder, grundlagt i 2014. Web: www.cleancluster.dk
  • 231 medlemsvirksomheder fra hele landet.
  • 44 ansatte, fordelt på kontorer i København, Roskilde, Odense, Sønderborg og Aarhus.
  • Operatør på det store, EU-støttede projekt Grøn Cirkulær Omstilling, hvor foreløbig 420 små og mellemstore virksomheder har fået hjælp til grøn omstilling og grønne forretningsmodeller.
  • Koordinator for et konsortium på 86 aktører, som står bag det midtjyske erhvervsfyrtårn for vandteknologi.

FAKTA Om Danmarks 13 klynger

  • For knap to år siden udvalgte uddannelses- og forskningsministeren landsdækkende klyngeorganisationer på Danmarks stærkeste og mest lovende erhvervs- og teknologiområder, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udpeget i sin strategi. 
  • I dag hjælper 13 klynger virksomheder med innovation i tæt samarbejde med viden- og forskningsinstitutioner.
  • I 2021 har ca. 7.000 virksomheder og ca. 300 uddannelses- og/eller forskningsinstitutioner deltaget i klyngeorganisationernes aktiviteter, herunder innovationssamarbejder. 
  • Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har netop givet tilsagn om yderligere 175 mio. kr. til klyngeorganisationernes program Innovationskraft i 2023-2024

FAKTA Om EU’s Regionalfond

I 2021-2027 investerer EU’s Regionalfond 1,8 mia. kr. i aktiviteter, der skaber udvikling i hele landet. Regionalfondsprogrammet 2021-2027 er målrettet udvikling og omstilling af små og mellemstore virksomheder, der spiller en vigtig rolle i at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Derudover investerer EU’s Regionalfond i digitale løsninger, der kan drive virksomhedernes digitale omstilling og fysisk infrastruktur, som kan styrke bæredygtig lokal udvikling.

EU’s Regionalfond medfinansierer projekter, der skal:

  • Fremme cirkulær økonomi
  • Styrke virksomhedernes innovationskapacitet og udvikling af nye løsninger
  • Styrke virksomhedernes konkurrenceevne
  • Udvikle en velfærdsteknologisk styrkeposition
  • Fremme bæredygtig udvikling af levende bymidter i små og mellemstore byer
  • Tiltrække private investeringer gennem udvikling af turismeinfrastruktur
  • Drive virksomhedernes digitale omstilling