Projektbeskrivelse
Den gode oplevelse skaber meromsætning, genbesøg samt anbefalinger til venner og familie. Alle sammen vigtige skridt på vejen til en turisme vi kan leve af og leve med hele året rundt. Derfor vil dette projekt fokusere på at styrke vores digitale og analog gæsteservice samt, arbejde med udviklingen af de lokale stedbundne oplevelser, som gæsterne bliver mødt med udenfor hovedsæsonen.
For at lykkes med denne opgave ligger projektet op til en stærk lokal forankring, bl.a. ved inddragelse af lokale borgergrupper, turistforeninger, handelsstandsforeninger og det brede erhverv. Dette ud fra læresætningen om at vi hver for sig kan noget, men at vi sammen kan det hele. Samtidig så er projektet med til at sikre, at turismen bliver til mere end en silo for erhvervsvækst, men også får lov at komme til sin ret, som en katalysator for den lokale samfundsudvikling.